billeder - intet er bedre end billeder fra ferien. De minder om hvad vi lavede eller ikke lavede. Der er altid en vis forventning til billederne og så opdager man at de også har en hukommelsesværdi. "Nå, ja, det er rigtigt vi var også der." Jeg samler billeder fra året løb i månedsmapper og bliver af og til forbløffet over hvor kort min egen hukommelse er, når jeg ser nogle billeder af en episode, som jeg næsten havde glemt. Billederne gemmer sig under hinanden og minder mig om hukommelsens korthed og øjeblikkets nødvendighed. Man er til stede, man er i nuet, men bagefter slås minderne om en plads i den personlige historik.Her er nogle billeder lagt hulter til bulter fra en tre dages oplevelse med børnebørn, henholdvis på 3 og 6 år. Vi havde dem i 2 gange tre dage. Helt alene uden forældre. Det var nært og tæt. Og fuldstændig forrygende. Fra morgen til aften og natten med. Ved den mindste klynk om natten skiftedes vi til at stå op og trøste og få fordrevet det mindste mareridt. En hurtigt håndbevægelse og trykken i hånden var nok og så et par rolige og beroligende ord. Så sov barnet igen. Og den voksne blev blød og varm om hjertet over at have fået lov til at opleve denne fornemmelse endnu en gang, nemlig som bedsteforældre. Intet er smukkere end at få børnebørn og få lov at være sammen med dem. Det vækker i den grad ens egen fortid til live. Og minder om i hvilken ende af livet man nu prøver at orientere sig i. Men det er trygt og godt at kunne orientere sig i en verden, hvor der også er småbørn til stede og som kræver deres opmærksomhed. "Se mig farfar!" Og farfar ser med tredobbeltblik på sine børnebørn og lige tilbage på sin egen forældrerolle og dybere endnu tilbage til sin egen barndom. De vælter frem med minder og oplevelser. Billed for billed kommer vi dybere ned i lagene.
Jo, og så var vi også på Vadehavssafari i en uges højskoleophold på Løgumkloster. Det var en god naturoplevelse. Tæt på det nære, havet og luften, fugle, fisk, skalddyr og vadehavet. Det blev en god uges tæt oplevelse med en fin biolog som guide. Han var i stand til at trække naturen tæt ind på os og give gode og spændende forklaringer. Natursynet i forståelse af vores tilværelse og at værdsætte den er vigtig, tror jeg. At kunne vade over Ho bugt fra skallingen til Langli på havbunden pga. månens tiltrækningskraft var en forunderlig oplevelse. Og så at skulle indse nødvendigheden af at gå tilbage inden højvandet kom igen, det var der en vis konsekvens over og en stor oplevelse i. At holde ferie og lære noget samtidig er ikke en dårlig måde at feriere på.
Tommy Flugt
