tirsdag den 14. marts 2017

YTRINGSFRIHED og dansk PEN

Advokat René Offersen

Jørgen Dragsdahl

YTRINGSFRIHED
Før generalforsamlingen i dansk PEN havde foreningen bedt advokat René Offersen fortælle om ytringsfrihed ud fra sit arbejde som forsvarsadvokat med møderet for Højesteret og sin bog om Kold Krig i Højesteret – Om Jørgen Dragsdahl, Bent Jensen og KGB. Fra januar 2017, udgivet på Vandkunsten. Han har skrevet mange juridiske bøger, men henviste specielt til ovennævnte og til Imperator - sagen uden om Brixtofte (Gyldendal, 2006) – (Til advokaten link.)

Han fortalte om ytringsfrihedsbegrebet i almindelighed og særdeleshed i forholdet mellem formel og materiel ytringsfrihed - og delte foredraget op i tre temaer: 1) Retfærdiggøre ytringsfriheden i retslig sammenhæng, 2) Advokaters betydende rolle, 3) Hvordan forvaltes ytringsfriheden af publicister.
Som sig hør og bør startede advokaten med Grundlovens § 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Den beskytter den formelle ytringsfrihed, forklarede han, men ikke den materielle ytringsfrihed. Kernen i paragraffen er censur - den kan ikke indføres.

Og så kom nådestødet: I praksis spiller §77 ingen rolle. Hvilke udgivelser man vil kan man forhindre i forhold til fogedforbud. § 77 er noget nær betydningsløs i 2017, var advokatens udsagn. Men set ud fra et juridisk perspektiv, så går det jo meget godt alligevel, sagde René Offersen.

Han sagde at der var en farlig populisme, der går ud på at tale nedsættende om konventionerne. Han henviste til angrebene på Menneskerettighedskonventionerne, som han mente har givet indhold i hvad det er at have materiel ytringsfrihed.

I Danmark kom Menneskerettighederne til at spille noget da Jens Olav Jersild havde givet Grønjakkerne talefrihed i en udsendelse. Racismeparagrafferne blev brugt imod ham og han blev dømt. Men dommen blev omgjort af Menneskerettighedsdomstolen. Det var en lussing til Højesteret og den lagde kursen om. I dag lægger man i Højesteret et fedtlag ind for ikke at blive udsat for nedgørelse af Menneskerettighedskommissionen igen, sagde advokaten. Det man ser efter og blander sig i er områder af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Der skal være plads til at udtrykke sig højt og forkert for at få debatter til at køre i forhold til menneskerettighedskommissionen.

Hvor vidt kan man gå?
Det handlede sagen med Jørgen Dragsdahl om. Man må tale indenfor den værende debat.

2) Andet tema handlede om advokaters betydning for at der ikke er så mange injuriesager. René Offersen henledte opmærksomheden på jurist og højesteretssagfører O. Bondo Svane (1899-1987), der havde opfordret jurastuderende til at gå ned i et naturhistorisk museum og finde afdelingen for boomeranger, stille sig der og kikke på dem i lang tid og huske på, at boomerangen kan komme igen, når man har kastet den.

De alvorlige beskyldninger mod Jørgen Dragsdahl om agentvirksomhed for KGB fik negativ betydning for hans virke som journalist. Hvorfor han rejste injuriesagen mod professor Bent Jensen.
Hvad fik Dragsdahl ud af det? Jo en godtgørelse på 100.000 kr. og 500.000 i sagsomkostninger. Og 7 udsagn fra Bent Jensens side blev kendt ubeføjede. Retssagen blev altså en sejr til Jørgen Dragsdahl. Han vandt. Link til dommen om Ærekrænkelses sagen her.

Men der var en boomerang effekt.
Der kom efterspil i pressen. I deadline fx var advokat René Offersen inviteret ind, men synes ikke han havde lyst til at deltage oven på sagen, der var vundet. Dommen var klar nok. Men til gengæld fik deadline professor Ole Hasselbalch i studiet. Han er Den Danske Forenings juridiske konsulent. En forening han var medstifter af i 1987. Har skrevet:  ”Opgøret med indvandringspolitikken” fra 2003 og ”Der var et yndigt land”, som han skrev sammen med islamkritikerne Mogens Camre og Lars Hedegaard i 2014. Det indslag i Deadline kom der overskrifter i pressen ud af som modarbejdede sagen som Dragsdahl havde vundet. Der var råd i magtapparatet mente Hasselbalch. Han gør Bent Jensen til formand for videnskabernes selskab. Man kan forvisse sig om Hasselbalchs synspunkter på hans hjemmeside, hvor der vrimler med læserindlæg mod Dragsdahl og for Bent Jensen her.

Boomerangen fløj i det næste halve år efter sagens afslutning i højesteret. René Offersen udtalte, at han mente Bent Jensen havde overtrådt sin tavshedspligt, men at ministeriet ikke gjorde noget ved det. Både tavshedspligt og injurieovertrædelser var strafbare.
Boomerangen gendriver ikke dommen, men skaber med et Ivan Malinovski citat: ”Misnøje til skade for mandstugten”.

Man sad tilbage med en fornemmelse af at demokratisk ytringsfrihed under de forhold vanskeliggør debatten og giver åbningen for løgnagtige gentagelser, åbner op for tidens fake, tidens løgne.

3) Om publicistens forholden sig til ytringsfriheden. ”Frihed under ansvar overfor domstolene”, som der står i grundlovens § 77.

Hvad er grænserne for en advokats ytringsfrihed? 
Det har Offersen gjort sig nogle tanker om i forbindelse med retssagen mod Peter Brixtofte som han var forsvarsadvokat for og som han har skrevet en bog om. Her fortæller han i samarbejde med Niels Krause Kjær om Brixtoftes storhed og fald. Hvordan kunne han skrive den bog og samtidig være en loyal advokat. Det havde han drøftelser med Gyldendal om og de var hjælpsomme. Derfor undrede det ham, at de kunne udsende Bent Jensens 2 binds værk: Ulve, Får og Vogtere i 2014 om den kolde krig. I den skriver Bent Jensen om Jørgen Dragsdahl at han skulle være tiltalt i 1985, men at justitsminister Ole Espersen trådte ind og standsede det. Det er en alvorlig beskyldning fra dengang af Bent Jensen, sagde Offersen. PET kommissionen der blev nedsat er den dyreste i historien og de indkaldte en lang stribe af politikere m.fl. og de sagde, at der ikke var noget i den sag, som Bent Jensen rejste. At udgive en bog uden at undersøge den er ikke smart af Gyldendal som publicist. 

Bogen delte vandene, den endte som et monomant opgør med hele venstrefløjen, skrev Information.
René Offersen sagde til afslutning: ”Publicister må have en vidtgående forpligtelse til at gå manuskripter igennem for fejl”.

Og som forbløffet tilhører til forsvarsadvokatens glimrende redegørelse og gennemgang stod det mig klart eller klarere, hvad der sker for tiden med Fake News i Verden.

 Vi må arbejde for sandheden og imod løgnen mere end nogensinde, for i øjeblikket er ”ytringsfriheden - en åben ladeport for højre og venstre publicismen”.

© Tommy Flugt
14.03.2017



PEN
Poets, playwrights, essayist, editors & novelists. Forfatterens vigtigste værktøj, pennen. Forkortet ned til en forening Dansk PEN stiftet i 1930erne og International PEN, som blev stiftet i London i 1921 og er verdens første ngo. En ordenes republik, der skulle samle nationerne. Jævnaldrende med Folkeforbundet som det har fælles træk med i ånd og mål.
Arbejder imod race-, klasse- og nationalt had og for fred i verden. Støtter den fri presse og imod vilkårlig censur i fredstid. Frihed indbefatter viljen til at beherske sig og gå imod onder ved en fri presse som løgnagtig offentliggørelse, overlagte usandheder og fordrejelser og kendsgerninger med politiske og personlige formål. 
Medlemskab af PEN står åbent for alle kvalificerede skribenter og professionelle litterater uden hensyn til nationalitet, race, farve eller religion.
Organisationen omfatter 148 nationale uafhængige PEN centre, fordelt over hele kloden og tæller mere end 18.000 forfattere og medlemmer. Skriv til: pen@pen.dk



Dansk PEN Generalforsamling 13.03.2017 i Forfatterforeningens lokaler.
Valg af dirigent: Søren Møller Christensen, referent Klaus Slavensky, formanden Per Øhrgaard (præsident) afgav foreningens beretning, som mest fungerede som henvisning til den grundige udsendte redegørelse: Årsberetningen. Kom med et udsagn om at foreningen ikke ville være sprogpoliti, men dog imødegå hadsk tale. Jens Lohmann havde været i Spanien til et Internationalt PEN møde og havde holdt et indlæg refereret i årsberetningen og som blev rost på mødet. Her havde Jens fået PEN til at tilbagekalde en udtalelse, som han og foreningen mente var et skråplan væk fra oprindelige principper: Hadsk tale, race køn, mindretal, det er arbejdsområder for PEN. Vi beskytter personer, som Øhrgaard udtalte. Foreningen vil sende et forslag til PEN om sagen.  Vi har fået 125.000 kr. til arbejde for Fribyer i kommunerne og det vil foreningen satse på i 2017. Beretningen blev godkendt. Ligeledes forslag til vedtægtsændringerne. Regnskab og budget vedtaget og fastholdelse af kontingent. En bestyrelse på 11 personer blev valgt og foreningen tegnes af 2 medlemmer af bestyrelsen i det daglige arbejde. En af dem præsidenten. Under evt. var der opfordring til at hvert medlem skulle prøve at skaffe et medlem til dansk PEN. Revisorerne blev genvalgt. Tyrkiet har været på dagsordenen i flere år og Dansk PEN har haft en række tyrkiske æresmedlemmer, forfulgte eller fængslede forfattere, hvis sager vi har fulgt tæt. Det vil foreningen fortsat følge op.
Under evt. var der et indlæg som fortalte om at nogle landes PEN foreninger er ustabile og mere eller mindre utroværdige, fordi de er overtaget af nationalistiske folk. De er kort sagt ikke til at stole på, hvilket er en svaghed i den internationale organisation. Så meget des værre som PEN International har mistet nogle stærke personligheder i toppen og er svære at få til at træffe beslutninger. Tidernes ugunst og nationalistiske strømninger og usikkerhed rammer også ind i vores forening, hvilket vi skal være opmærksomme på.
Tegning af TF

Fra formanden beretning:

”Det dansk PEN har foreslået London er, at foreningen skal modvirke enhver hetz, der retter sig mod ”race, køn eller minoriteter”, hvormed vi mener, at foreningens formål er tilgodeset. Vi ønsker en civiliseret omgang blandt skrivende folk, men vi vil ikke gøre os til del af den ”krænkelseskultur”, som har bredt sig på det seneste, og ikke føle os forpligtet til at gå i brechen for enhver, der måtte føle sig forulempet af den ene eller den anden ytring. Begreberne om både ytringsfrihed og hadsk tale er skabt med henblik på borgerens,
individets forhold til statsmagten eller andre myndigheder. Ytringsfrihed betyder, at der ikke finder forhåndscensur sted – den indebærer ikke, at nogen ikke kan opleve utilsigtede eller uønskede konsekvenser af sine ytringer (og hvis det var tilfældet, ville friheden også være indholdsløs). Hadsk tale kan vi aldrig undgå – i de såkaldt sociale mediers tidsalder tilsyneladende mindre end nogen sinde – men også her gælder, at vores opmærksomhed er rettet mod den hetz, der måtte bedrives af en statsmagt eller en anden offentlig myndighed, og som derfor kan blive eller bliver efterfulgt af sanktioner. Vi forbeholder os ret til at have og ytre en mening også om den offentlige debat, men vi agter ikke at agere sprogpoliti”.