Maleren Didder Geisler (årgang 1959) skal have ro og tryghed i vante omgivelser for at male og eksistere. Hun har trang til at udtrykke sig i maleriet. Det er en drift hos hende. Hun skal have hænderne i det maleriske for at fornemme hvad der ligger bag ved alt. Hvis hun ikke har tryghed mister hun synet, evnen til at fornemme tingene og omgivelserne. Men når så trygheden har indfundet sig og hun ser, så besynger hun den bagved liggende virkelighed i brugen af sine farver. Hun er kolorist og arbejder med 8 farver i det koloristiske felt. Nu skal hun udstille i Huset i Asnæs. To års arbejde skal udvælges og udstilles. Nærhed, nærvær, tryghed og iagttagelser omsat i koloristisk malerisk sprog.
Hun bor i Veddinge ikke langt fra sit fødested i Rævebjerg. Det er så at sige i hendes barndoms landskab hun bor – og hun har det smukkeste morænelandskab omkring sig og en dyb og frodig have bag sit hus og atelier, hvor haven slutter i en lille sø. Et inspirerende landskab for en kolorist.
Et mere fredfyldt område skal man lede længe efter. Her kan hun arbejde. Hun maler 3-4 timer hver dag. Men som hun siger, så sidder hun også meget og glor fra sin stol på billedet indtil billedet svarer og hun kan komme videre med det. Hun maler på flere billeder på en gang. Så kan hun skifte og lade sig inspirere af det nye billede. Og inspirationer kan så trækkes med over. Hun er konstant i øjenkontakt med sine billeder. Ser spejlvendt på et billede eller vender det for at se det på en ny måde. Man kan glo sig blind på et arbejde og så må hun bruge nogle tricks for at komme videre, fortæller hun. Hun benytter den stil, der passer hende her og nu.
Virkeligheden bag virkeligheden
Hun er interesseret i virkeligheden, men det der ligger bag er det hun søger forståelse for i sine billeder. Det at få det udefinerede i virkeligheden frem. Hun søger at klarlægge det bagvedliggende i sine koloristiske billeder. Prøver at se ind til benet, bag om overfladen. En evig stræben, der er hendes livsprojekt. Det ene billede er igangsættende til det næste. Hun har en fortløbende samtale i gang igennem billederne. Hendes ordløse samtale. Hos hende er farverne, det koloristiske: samtalen, hun arbejder ofte til klassisk musik og når hun ser et af sine ældre billeder, kan hun ofte genkalde sig musikken til billedet.
En dag så hun sammen med sin lille søn på vej til børnehaven en død ræveunge i vejkanten. Det krævede voksen intervention og samtale med barnet og de følger ræven i nogle måneder og oplever den langsomt forvandler sig og går i opløsning. Imens fortæller hun barnet om hvad der sker og begynder at male begivenheden. Hun så at sige lader ræven genopstå og forvandles til den forlader den nære virkelighed og går bagom virkeligheden i en slags billedlig genopstandelse. Men det er vigtigt at billedet fungerer som maleri, som ordløst maleri, der fortæller sin egen koloristiske historie. Men for hende selv og barnet havde det også en mentalhygiejnisk funktion.
Didder Geisler er uddannet i 80’erne på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Her havde hun professorerne Albert Mertz og Ole Sporring som lærere og vejledere. Hun fik sit eget rum hos Sporring med udsigt over Nyhavn. Her kunne hun male og høre klassisk musik til. Tonerne inspirerer farvevalget. Her lærte hun at stole på det ordløse maleri. Det holdt ellers hårdt for Mertz var en kontant og provokerende lærer for Didder. Han var ikke god til at beskytte. Men hun lærte at han var sin egen usikkerhed bekendt. Det var et træk hun godt kunne lide hos ham. Beskyttelsen fik hun hos Ole Sporring. Her var der ro og muligheder at hente. Den søger hun stadig omkring sit arbejde. Musikken hjælper hende til den ro og koncentration der skal til for at kunne male. Og så giver sønnen, morænelandskabet i Odsherred den inspiration hvorfra hun sætter af og går ind i sine billeder, når hun finder tuben og penslerne frem for at søge bagom virkeligheden ind i fordybelsen.
En gæst fra det grønne nord: Aka Høegh
Når du ser Aka Høegh i øjnene kan du se de Grønlandske isfjelde i dem. Hun er en naturkraft, et fantastisk menneske, siger Didder Geisler som har inviteret Aka Høegh til at udstille sammen med hende i oktober måned i Huset. De har mødt hinanden gennem nogle venner og de har fundet genklang i hinanden. Aka Høegh er en stærk naturskildrer. Det er det dybere natursyn der fænger. Det hun vil i maleriet ligner det samme som Didder vil. Hun har besøgt Aka på Grønland et par gange og lært at sætte stor pris på hende.
Aka Høegh er ikke alene en naturkraft. Hun er født i 1947, grønlandsk maler, grafiker og billedhugger. Hun skildrer den grønlandske natur og mytologi som et væsentligt erfaringsgrundlag.
Hun regnes i dag som en af de betydeligste nulevende kunstnere, kendt og elsket over hele Grønland. I 70’erne var hun med til at formulere en grønlandsk identitet og her blev kunsten et magtfuldt værktøj. Aka forsøgte at afspejle den grønlandske sjæl inspireret af myter og sagn. Hendes værker er ikke i gængs forstand politiske, men de har og er nøje forbundet med den grønlandske virkelighed og udvikling. I sin kunst stræber hun efter at etablere kommunikation med tilskueren. Den grønlandske natur og menneskeansigter er hendes vigtigste inspirationskilder. Det er intet mindre end den Grønlandske kulturambassadør der kommer til Asnæs.
C: Tommy Flugt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar