NOGET OM MIN DIGTNING

 

I de seneste mange år har jeg skrevet hver dag, og i de sidste par år har digtet, lyrikken eller poesien haft min opmærksomhed og på et tidspunkt fangede den mig ind, så den krævede al min opmærksomhed. Efterhånden tog digtet over. Jeg var ikke mere den der bestemte, men digtene bestemte hvornår og hvordan jeg skulle skrive dem. De kom stort set om natten og morgenen, så det var bare om at have pen og papir klar eller sidde ved computeren om morgen og skrive nattens noter eller morgenens ord ned som mere og mere kom i færdig digterisk form. I mine digte har jeg gjort mig nogle overvejelser om denne proces og skrevet om den. Alene i år er det blevet til tre digtsamlinger, to ret store og en normal digtsamling, sådan som de plejer at være OKTOBER. Den sidste og mindste blev også den største 424 sider 10x15 cm: MØRKETS LYS.

 

Selvom en ny samling er undervejs i begyndelsen af 2017 og blot kræver min opmærksomhed i begyndelsen af det nye år, så kan jeg mærke at min poetiske åre kræver ro og jeg må derfor afstå fra hvad jeg ellers har gjort det sidste år, udsendt et morgendigt på Facebook hver morgen. Mit sprog er ved at bevæge sig ad andre veje og jeg kan mærke, at det er en prosahistorie, der trækker i ordene. En historie der har ligget og arbejdet nogle år, men som nu med større styrke kræver sin forfatter. Så jeg er på vej over i prosaen og det er en helt anden sag end poesien. Den er mere lukket i sin skabelsesproces, så jeg må derover og være i det rum i fremtiden.

 

Derfor lukker jeg ned for digteriet på Facebook. Ikke at jeg lukker ned for poesien, men også den skal have ro. Sådan må det være. Der er tid for åbenhed og en nødvendig tid i koncentreret lukkethed.

 

Sidste digt/ Last poem

 

Nattens poesi

er borte til dagen og

klarheden kommer

 

Sproget lukker ned

overlader læseren

uden ord og trøst

 

Det er sidste digt

den allersidste gang hvor

du modtager ord

 

Hav det nu godt mens

vi er borte og sender

dig drømme og håb

 

Ordene kommer

og ordene de går nu

helt væk ordene

 

Ord der gemmer sig

husker den der fordybet

i digte læste dem

 

© Tommy Flugt

12.12.2016

 

 

MØRKETS LYS var den sidste, troede jeg. Men så kom digtsamlingerne SINDETS ARKÆOLOGI i slutningen af 2016 på 270 sider og en lille normal samling fra OKTOBER af samme navn på 60 sider. DER ER EN FASAN I BAGHAVEN på 250 sider kom i 2018 i starten. I slutning af året kom DEN BRÆNDENDE SOMMER på 150 sider.

 

Og så kom det jeg havde lagt op til, min con amore prosatekst i 2018 TIDENS KONGE Olufs Verden. Nu var det slut troede jeg, men der kom endnu en digtsamling: PORØSE GRÆNSER på 250 sider i slutningen af 2019.

 

Det må være nok nu, mener min skrivemaskine, min computer. Den gik ned med mand og mus, tekst og billeder og hvad man ellers har samlet på sin PC for en lille uge siden. Der er tilkaldt en reparatør som kommer i eftermiddag. Så får vi se om han kan genskabe mit store arkiv.

”Jeg råber med vand i munden: Hjælp!”

 

Og i eftermiddag håber jeg min data og computer reparatør kan klare problemerne med min tabte hukommelse og et tastatur der er slidt op og ikke kan huske alfabetet mere. Det skal fornys.

Og det skal jeg også. Så nu øver jeg mig på en reserve HP-computer. Det er som at begynde forfra.

Det skal man åbenbart en gang imellem – også i min alder.

 

Uden gamle tekster og ord må nye komme til. Verden er ung endnu.

 

Og endnu en digtsamling har set dagens lys i 2021. Følte trang til at se om jeg havde til en digtsamling i anledning af jeg snart rundede de firs. Og det viste sig der var nok og det blev til endnu en samling på 180 sider hos mit forlag trykker Blurb. Titlen blev min yndlingsfugl SOLSORT. Det blev til gengæld noget af en prøvelse at få den hjem. Blurb er et Los Angeles firma, som leverer digtopsætning og sender det færdige digt til trykning i England, hvorfra jeg så hidtil har modtaget det. Men jeg havde glemt at England var trådt ud af EU via deres Brexit og at det gav problemer med forsendelse, told og udlevering. På et tidspunkt var bøgerne kommet til Danmark, men kunne ikke udleveres før jeg havde oprettet toldforbindelse, og da jeg fik et firma UPS til at hente dem og levere ville de ikke aflevere uden at få kontanter. Hvem har kontanter på sig i vor tid? Så lykken blev at min kone på vej til tog kunne betale med Mobil Pay, og jeg kunne over netbanken bevise for chaufføren, at der nu var betalt. Og så fik jeg udleveret min nye digtsamling. Den 21 i rækken. Noget af et besvær de englændere har givet en. Men også lærerigt. Nu skifter jeg til et Hollandsk trykkeri fremover. Medmindre et dansk kan gøre det lige så godt. Og med det mener jeg, at det hele kan laves herhjemme fra og videresendes over internettet og så komme tilbage til mig ca. fjorten dage efter. Den proces er jeg blevet glad for. Her kontrollerer jeg selv alle forløb og har kun mig selv at takke for evt. skønhedsfejl.

 

Længe leve sproget og lyrikken.

 

 

© Tommy Flugt

12.12.2019 –12.12.21

5126 5643