Det slidte samfund

Det slidte samfund

Af Tommy Flugt

Jeg lagde ikke så meget mærke til det da jeg var ung, men nu hvor jeg er mærkbart mere slidt og ungdommen er lidt på afstand kan jeg se det. Samfundet har forandret sig. Ikke sådan på en gang, men snigende er det kommet over os, umærkeligt i starten, men lige pludselig er det her, synligt for os alle, hvis vi blot mærker lidt efter.

Første gang jeg blev opmærksom på en nedtur var da jeg for mange år siden læste digteren Ole Sarvigs Jeg-huset. Det stod næsten upåagtet i et digt, der handlede om specielle buske og blomster langs jernbanen – digteren rejste meget – og så stod der, at de ikke findes der mere. Og han sluttede med det dystre: Nedturen er begyndt.

Jeg syntes han overdrev dengang, men senere er jeg ikke blevet i tvivl om, at han var hurtigt ude i sin registrering af hvad der sker. Manden havde ret og han var - som digtere oftest er - tidligt ude.

Senere rejste jeg meget i en periode i tog til og fra København. På et tidspunkt bemærkede jeg at der var sket noget på rejsen. Folk var ikke mere så rolige og venlige. Der var stress, larm og mobiltelefoner. Senere gratisaviser overalt. Fulde og højrøstede folk. Det var blevet ubehageligt at rejse. Så det holdt jeg op med.

Senere vendte jeg den anden vej og tog fra Holbæk til Kalundborg. Men der var skaden virkelig indtrådt. Holbæk station var blevet ombygget til det værre. Jeg ved ikke hvordan de bar sig ad, men det lykkedes dem at bygge en station ringere end den der var før, og fra det øjeblik var helvede løs på stationen, psykisk syge, utilpassede unge, skole- og ungdomsrelaterede utilpassede, danske og indvandrerunge flokkedes på stationen og dens eneste toilet. Enten låste de sig inde eller de gik ind og smadrede det efter de havde delt noget speed eller røget noget hash eller det der var værre.

Bagefter gik de ud og smed alle gratisaviserne ud i tunnelgangen til sporene. Til sidst var det næsten uudholdeligt. Det flød med papir, papbægre og cigaretter over det hele. Heldigvis ophørte mit arbejde på det tidspunkt. Pensionen kaldte og jeg slap for stationen og de oldgamle tog på yderstrækningen fra Holbæk til Kalundborg. Det var tog der burde havde været skrottet for længst, men pga. togskandalen med de ikke leverede tog fra Italien, blev de holdt kunstigt i live på yderstrækningerne og gjorde tilværelsen endnu mere håbløs at se på for dem, der boede i områderne. Hvis man bare en gang har rejst på strækningen Holbæk til Kalundborg en almindelig hverdag inden for det sidste års tid, så ved man hvad jeg skriver om. Det kan ikke blive værre. Men er nok alligevel blevet det. For nedturen er fortsat.

Jeg har en dejlig familie boende på Nørrebro. Min søn og svigerdatter og deres to dejlige børn på 3½ og 6 år. De har begge uddannelse, godt arbejde og dejlige børn. De har en legeplads til børnene lige udenfor og ikke langt til Rådmandsgadeskolen og Røde Rose børnehaven. Der er heller ikke langt til skyderierne i gaderne. Som min søn sagde for nylig. De skød heldigvis kun 150 meter fra hvor de bor. Det er lidt mærkeligt det her. Skyderier i Københavns gader på Nørrebro. I fredstid. Hvad er det for en politik, der har drevet samfundet så vidt? Det er vel ikke bare kommet af sig selv? Og hvad er svaret på den krise og nedsmeltning vi befinder os i?

Det kan umuligt være Brian Mikkelsens svar: Mere straf, mere politi, mere skattelettelse. Der må da foregå en eller anden slags overvejelse om, hvordan vi kommer tilbage til et menneskeligt samfund med respekt for næsten, uanset hvordan vedkommende ser ud og hvor han/hun kommer fra.

I hvert fald synes jeg, at man skal diskutere, hvad man kan gøre ved dette slidte samfund, for at gøre det til et bedre. Det må da være muligt at få mennesket til at være menneskets hjælper og vogter. Har du set en angst indvandrer i øjnene for nylig? Har du set din søns/ datters angst for nylig? Hvad synes du vi skal gøre ved det? – Snakke sammen? Hjælpe hinanden? Få fred sammen?

Vi må i hvert fald overveje at gøre noget for at hjælpe dette slidte samfund. Det gøres ikke ved at indføre verdensmesterskaber i forskellige uopnåelige discipliner: sygehuse, uddannelse osv. Det er jo kun politikerpral og blær.

Samfundet er som det ser ud. Kik på det. Overvej om der er nogle steder du kunne tænke dig at gøre det bedre. Og hvis så: Gør det. Hjælp det slidte samfund til at blive et bedre.

©Tommy Flugt 5.03.09