mandag den 19. maj 2008

Kan du og jeg bade i ordhavet?


Det er lige det vi kan - og skal: Kaste os ud i ordhavet og svømme rundt imellem alle konsonanterne og vokalerne. Nyde bogstavernes skønhed og deres legende lyst til sammensætninger. Det legende bogstav. Det er nu vi skal bruge ord for vi har noget at fortælle, noget at reagere på. Vi kan ikke komme udenom, at der er brug for sproget i disse tider.

I Ordhavet har vi opdaget sprogets nødvendighed og at vi ikke kommer uden om det. Hvis sproget af og til bliver lidenskabeligt er det fordi det er en del af os selv. Vi lever både i og med sproget. Det er en del af vor bevidsthed. En vigtig del. Sproget hænger sammen med vor personlighed og baggrund. Og for at udvikle os og undgå isolation må vi udvikle os igennem vort sprog ved at dykke ned i det.

Vor evne til at danne forestillinger, at få ideer i ideationsfasen, den fase der går forud for de mere arrangerede ytringer, er der hvor nogle betydningsområder bliver talt eller skrevet varme, inden de endnu er bragt på formel, kodet helt ind og sat på plads.

I den fase er vi stadig modtagelige. Her er stadig tøvemekanismer og pauser til stede. Vi kan korrigere os selv for at bekæmpe rådvildhed, vi kan svømme rundt og lede efter den tabte tråd, sammenhængen eller noget man næsten havde på tungen, men ikke rigtig kan få fat i.

Vi kan hæmmes af vrede og hvad vi ellers har i os. Og det kan i den grad sætte sig på sproget og vores tanker, så sproget ikke rigtig vil fungere før sprog- og meningsstøjen er bearbejdet og fokuseringen sikrer at koncentrationen igen kan indfinde sig.

At bevæge sig koncentreret og fokuseret ud i sproghavet for at lede efter inspirationen i ordhavet. Sammenhænge, forståelser og forestillinger.

Det er at bade i Ordhavet.

Tommy Flugt