Om at bekæmpe
uretfærdighed og tilfældighedens spil
Af Tommy Flugt
Kom til at tænke på hvor tilfældigt og uretfærdigt verdens
lande og goder er fordelt, og hvor svineheldige vi danskere har været ved at
lave en indvandring til Danmark i hine tider og så blive her, hvor vi let kunne
forsvare os og bide os fast i vandkanten. Alligevel var det ikke mere
attraktivt end at vi nu kun er ca. 5½ mio. mennesker, der kalder sig danskere.
Vi lever og har det godt, fordi vi har haft styr på hinanden og har kunnet samarbejde
i hvert fald i det sidste 150 hundrede år. Vores enkle sekulære Grundlov har
stået sin prøve stort set og nogle af ideerne derfra kan godt videreformidles
demokratisk. Sværere er det at forklare andelsbevægelsen, som i dag er væk i
dens oprindelige form og højskolebevægelsens betydning lader sig forklare. Men
at et land så lille med et sprog så vanskeligt kan gøre sig gældende lå ikke i
kortene.
Sproget. Det er sært at vi er så privilegerede at vi kan
oversættes på internettet. Ikke helt vildt godt endnu, men det bliver bedre og
bedre. Men at slå en engelsk tekst op og lade den oversætte på Google Translate
lader sig gøre. Det er der mange andre folkeslag der ikke kan, deres sprog er
ikke accepteret hos Google endnu og det til stor skade for dem og os. Fx gælder
det kurderne. Der er så store kulturelle og betydelige resurser og samtaler vi
går glip af, fordi vi ikke forstår hinandens sprog og heller ikke har et
værktøj til at videreformidle det i. Vi mangler oversættelsesmuligheder og let
tilgængelighed. Vi bliver sprogligt døve over for hinanden, fordi vi ikke kan
læse hinanden.
Og det er ikke det værste. Det værste er at sammenligne
Danmark og kurderne i indbyggerstørrelse. Danmark har 5½ mio. indbyggere.
Kurderne har ikke noget land endnu, til trods for de er blevet det lovet for
længe siden. De er delt over 4 nationer i Mellemøsten. Og deres drømmes
Kurdistan ligger i et af de smukkeste områder i verden med en så stor og rig
kulturel baggrund at man næsten bliver svimmel ved at tænke på, hvad der i øjeblikket
sker, når IS sorte dræber- og ødelæggelsesmaskiner rykker ud og slår ihjel og
smadrer tidligere kulturer.
Iran, Syrien, Irak, Tyrkiet rummer i sig Kurdistan. Landet
enhver kurder drømmer om at kunne vende tilbage til, men som nu er et mareridt
for dem. Og nu er Tyrkiet ved at gå op i Erdogan limingen, en sær skikkelse i
den internationale sammenhæng og en Sultan drømmer som så mange
højreorienterede regimer i Mellemøsten. Han kunne skabe fred i sit land, hvis
han havde forstået sin besøgelsestid, men det er forpasset. Den der ikke kender
sin besøgelsestid bliver smidt på historiens mødding. Lad det ske snart med
Erdogan.
Og kurderne, hvor mange er de egentlig? Er de mindre i
befolkning end danskerne som har en selvstændig stat og internationale forbindelser
og gør sig på de bonede gulve i FN og EU med 5½ mio. indbyggere. Nej, kurderne
har ingen stat og forfølges i stort set samtlige stater, de må leve i, fordi de
nu engang bor der og altid har gjort det. Sammenlagt er der 40 millioner
kurderne i verden og hovedparten i de nævnte områder. Ca. 20 mio. i Tyrkiet og
resten i de andre områder. De har ingen stat, ingen selvstændighed, ingen
anerkendt selvstyreform, de har først for nylig fået lov at tale kurdisk i
Tyrkiet og dog ikke helt. De forfølges og fængsles, hænges og dræbes og selv
når de kommer til et lille venligsindet land som Danmark bliver de med tyrkisk
mellemværende anklaget og forfulgt. Det var i Danmark de mistede deres kurdiske
talerør ROJ TV kanalen. Og man fængslede og anklagede kurdere for at samle ind
til PKK terror og ikke til deres informationsstation. En retssag der er en parodi
på den rets sans vi ellers har brystet os af at have oparbejdet igennem årtier
i mit land.
Men som nu har fået nogle alvorlige nutidige skrammer. Og det er gået
ud over kurderne i Danmark. Vi har svigtet dem ikke alene her. Nu lader vi også
Tyrkiets ”Sultan” præsident Erdogan have frit spil i kraft af at han trak NATO
kortet for nylig og startede en to krigs front, en mod IS og særlig en mod PKK
som han har bombet løs på i Nordirak, og i Tyrkiet fængsler han kurdere i
hobetal som man i sin tid på tysk foranledning fængslede kommunister i Danmark
efter at Tyskland havde besat os. Det var en skamplet dengang og det er en
skamplet det Tyrkiet i dag udfører over for kurderne.
Og vesten og pressen og de danske medier: De er sat skakmat
af partnerfællesskabet med Tyrkiet og den skingre præsident Erdogan, hvis
politik er ved at sætte Mellemøsten i brand. Og taberne er kurderne og freden
og demokratiet.
Det er på tider at nogen siger noget imod den politik. Og
nogen har gjort det. I Nordirak sidder en lille spinkel poet og forsker Choman
Hardi. Hun har taget initiativ til en udtalelse, som nylig er udsendt. Og den
er kommet bredt ud og støttet op at mange gode kræfter som medunderskrivere.
Gid danske kunstnere, intellektuelle, almindelige danskere og herboende
udlændinge ville støtte op om den appel og sige fra over for krigen: Stop
Erdogans krig mod fred og demokrati.
Tuse Næs 11.08.2015
