Generalforsamling i den gamle forening
Af Tommy Flugt
Endnu en af forårets uundgåelige demokratiske møder fandt
sted i går i Dansk Forfatterforening i de fine lokaler i Strandgade i København
med de umulige parkeringsforhold. Hvorfor man naturligvis, når man kommer fra
landet bevæger sig igennem det i tog og bus i storbyen. Og det går tjept og det
hele passer.
I toget fik jeg læst en god kronik i Politiken af Peder
Fredrik Jensen hvor kan slår et slag for litteraturen og kulturen i dette land.
Han bruger store ord og lægger ikke fingrene imellem. Jeg lagde især mærke til
en sætning i hans kronik: ”Det har
aldrig været kunstens rolle at bekræfte reaktionære synspunkter”. ”Den gode,
aktive og levende kunst er acetone, der affedter vores silokone indsmurte øjne”.
”Der skal kunst til, før mennesket rykker sit blik”. Således opildnet drog jeg
ind til mødet, men blev hurtigt dæmpet ned. Der var ikke revolutionær debat i
luften, der var møde i den gamle forening i de smukke lokaler og et halvt
hundrede medlemmer var mødt frem.
Efter en oplæsning af navne på afdøde medlemmer og et minuts
stilhed kunne generalforsamlingen begynde kl. 15, men spisningen kl. 18 blev 10
minutter forsinket. Der var store ting på agendaen og det trak ud, da der var
nogle talende demokrater til stede. De ville have svar på spørgsmål af den ene
og anden slags. Der blev spurgt til regnskabsaflæggelsen, detaljer blev sat på
plads, budgettet blev endevendt og til sidst over flere omgange og
udsplitninger stemt hjem og formanden kunne regne med ikke en lønforhøjelse,
men et honorar tillæg på 10.000 kr. om måneden. Og så tog han ordet.
Formandsberetningen og regnskab og budget var på forhånd
trykt i foreningen blad Forfatteren, så vi kunne alle sammen følge med i Jens Vedelsby’s
sammentrængte gennemgang. Han berørte: a) revisionen af biblioteksafgiften, de
digitale biblioteks afgifter, et nyt optællingssystem i skole bibliotek, lyrik
points til diskussion, e-reolens problematik og DFF’s mæglingsforslag,
b) Ytringsfrihed
og selvcensur, c) arrangementer 2015 og 2016 og Blixen
prisen som er foreningen store slagnummer, som det er svært for medlemmer at
komme med til, selvom ønsket er at det skal blive til en landsdækkende
folkefest for litteraturen, d) der er en drøm om et litteraturhus i København
efter norsk og tysk forbillede, her skulle alle interesserede inviteres med og
der var planer om at der blev tilkoblet et forfatterværelse for udenlandske forfattere
til ophold. Processen er sat i gang e) mange arrangementer er afholdt, møder,
foredrag, kurser osv. Litteraturen blander sig i samfundsdebatten og DFF er i
medierne.
Jens Vedelsby
Der var roser i debatten og torne. Bibliotekspenge forslag
til alle bøger blev rost, men den smalle litteratur bliver ramt. Nedskæringsforlag
på biblioteksgrænsen er for meget blev der nævnt, men vi har ikke lagt os fast
på noget kom formanden ind med. E-reolen blev kritiseret, man kan ikke søge i
den, systemet er ikke godt nok og biblioteks afgifterne er ikke i orden. Og så
blev forslaget om stigning på medlemskontingentet vedtaget som en nødvendighed
for at budgettet kunne balancere.
I alt dette glemte vi hvem vi egentlig er og var, så jeg tyr
til udsnit fra kronikken jeg indledte med: ”Det er kunsten, der udpeger vores
kulturs fejl og mangler, fremhæver traumer og svigt frem for at skjule dem. Det
er ved at lade sproget transcendere normerne, at digteren peger på det latente
sammenbrud hos mennesket og i systemet. Det er en af kunstens opgaver at
afsløre den manipulation, mange politikere benytter sig af, når de går efter magten”.
Og for at kunsten, kulturen og litteraturen kan udfylde den
rolle, skal den have en god og sund forening at støtte sig til og udfolde sig
i. Det har vi i Dansk Forfatterforening. Den arbejder for at sikre gode vilkår
for litteraturen.