fredag den 29. maj 2009

I Mikroskopet: På sporet af tresserne

I mikroskopet: På sporet af tresserne

Af Tommy Flugt

Tresserne startede for mit vedkommende med en studentereksamen, en dannelsesrejse rundt i Europa. Og så gjorde jeg mig færdig med militærtjenesten efter to års tjeneste. Jeg meldte mig ud af lægsrullen og blev registreret som militærnægter. Dernæst tog jeg på Askov Højskole og fik forstander Knud Hansen som foredragsholder og Tage Skou-Hansen som litteraturvejleder. Jørgen Knudsen mødte jeg også og Niels Højlund. Det halve års ophold gav mig retning og rensede ud i den militære dødvægt. Jeg gjorde mig klar til mine universitetsår.

Egentlig skulle jeg have været til Århus, hvor jeg var indskrevet, men jeg kunne ikke få nogen lejlighed, hvorfor jeg så tog til København og skrev mig ind på Almindelig og Sammenlignende Litteraturhistorie, som det hed den gang. Jeg gik til forelæsninger hos Billeskov Jansen, nåede at opleve Paul Rubow, som afløstes af professor Sørensen der blev min vejleder. Jeg gik til manuduktion hos Margrethe sammen med andre kvikke hoveder såsom Henrik Bering Liisberg, Per Stig Møller og fulgte forelæsninger hos Sv. Møller Kristensen og Aage Henriksen.

Jeg fulgtes ofte med Finn Abrahamowitz som jeg havde lært at kende. Han var oprindelig maler, men begyndte at skrive romaner. Da vi mødtes havde han udgivet Gordon. Vi gik også til latin sammen og til forelæsninger i forbindelse med det obligatoriske adgangsfag: Filosofikum. Det sidste gennemførte jeg og tog eksamen i med udmærkelse, men så var mine universitetsår ved at være slut. Som Rubow havde sagt: Hans hjerte var med de kreative og skabende, men de ville ikke få nogen eksamen. Det holdt stik for Finn og mig. Vi var tiltrukket for meget af litteraturen som skribenter til at vi kunne gennemføre et mag.art. studium. I øvrigt var studenteroprøret begyndt med besættelse af fakulteter og den berømte talerstols erobring af en studerende Finn Ejnar Madsen ved Universitetsåbningen. Han boede i samme klublejlighed som jeg. I 68 gik det løs. Bryd professorvældet, Medbestemmelse nu var nogle af de mange slogans. Men fra Paris hørtes revolutionære og poetiske toner: Tal med din nabo, Fantasien til magten. I Berlin blev studentertalsmanden Rudi Dutschke alvorligt såret af skud. Han kom senere på rekreation i Knebel kollektivet i Djursland, hvor jeg havde nogle bekendte, som var studerende på Århus Universitet. I Prag blev et politisk oprør knægtet med panservogne. I slutningen af tresserne fik jeg kontakt med kunstnerkredse omkring Kunstakademiet, bl.a. Jørgen C. Rasmussen og Peter Hentze. Men også digtere mødte jeg bl.a. Ivan Malinovski og Asger Pedersen. Og så fik jeg kontakt med Dea Trier Mørch, Lars Trier, Ole Finding og Troels Trier. Jeg havde lige fået debut med nogle digte i det Gyldendalske tidsskrift Vindrosen og nu blev jeg spurgt om jeg ville være med i deres gruppe Røde Mor. Dea havde læst mine digte og syntes om dem. Så sådan blev jeg optaget i kunstnerkollektivet. Det var i 1969. Samme år udgav jeg digtet Desperat Generation med illustrationer af Jørgen C. Rasmussen. Og så begyndte noget nyt.

Det nye begyndte allerede i begyndelsen af tresserne med Påskemarcherne fra Holbæk til København. Jeg deltog i den anden som forsvandt i sneen og blev indkvarteret på skoler i Roskilde.
Det var en øjenåbner at deltage i den folkelige bevægelse mod atomkraft og a-våben. Min verden forandrede sig. Nye navne kom til. Carl Scharnberg, initiativtageren til Atommarcherne og så ovenpå de fredelige marcher blev Kennedy skudt. Martin Luther King ligeledes. Robert Kennedy blev skudt. Raceoptøjerne i USA og Vietnam-krigen rasede, protestmarcherne ligeledes. Nye navne kom til. Angela Davis, de sorte pantere, Cuba, Fidel Castro og ikke mindst Che Guevara, den cubanske frihedshelt blev ungdommens ikon. I Røde Mor lavede vi billeder af det hele. Men der skulle også musik til.

Jeg boede på et stort dejligt kvistværelse i Ny Rosenborg bygningen på H.C. Andersens Boulevard nr. 7 på femte sal. I slutningen af tresserne. Der var ingen elevator. Men til gengæld ikke langt til Rådhuspladsen, hvor jeg ofte hentede morgendagens avis i kioskerne ved midnatstid. Og så gik jeg ind på Air Bar hos Tove og nød lidt menneskelig kontakt. Mange skifteholdsarbejdere tog derind og fik et slag terning og en øl eller to inden de tog hjem. Andre af gæsterne var på kant med loven. Nogle planlagde røveri i baren, mens Tove hørte på. Hun var elskelig. Havde en god medmenneskelig forståelse og fik derfor mange jule- og nytårshilsner fra fængsler fra tidligere gæster i baren. Stedet lå i stuen lige under hvor jeg boede på femte sal. Ved siden af baren var en nedgang til en stor kælder med bowling baner. Efterhånden blev der for megen ballade dernede om natten, der var natbevilling dvs. åbent til kl. 5, men det endte ofte med slagsmål og politiindgreb og til sidst var ejeren blevet træt af det og havde lukket kælderen. Jeg talte tit med Tove og ofte om kælderen. En plan var ved at tage form. Og så fik hun arrangeret et møde med ejeren Arne Hierbæk Restaurant Ny Rosenborg, som lå på "Jarmers Plads" i samme bygning. I dag er der Borgerservice. Han bød på en middag og vi fik snakket mit projekt igennem. Vi ville gerne lave bowlingkælderen om til en kunstkælder for digte, viser, grafik og diskussioner. Og så ville vi selv indrette det efter vort hoved. Vi var Alice, Torben og jeg. Hierbæk skulle betale omkostningerne og bespise os, så skulle vi nok rydde og bygge et nyt sted op. Han syntes om ideen og til vor store overraskelse og glæde gav han grønt lys. Vi kunne gå i gang. Det gjorde vi så. På tredje sal boede en arkitekt som jeg talte med i Air Bar og han var med på ideen. Han tegnede nogle skitser for os, som kunne bruges til myndigheder og indkøb. Og så rev vi bowlingkælderen ned. En håndværker fik interesse for projektet og gik med i arbejdet. Han blev senere tjener i baren. Og så tegnede vi og byggede op. Alice var vores indretningsarkitekt. Hun tegnede nogle fantasifulde tegninger til loftet, som vi så skar ud og fik sat op. Ligeledes skar vi en dør ud efter hendes tegninger. Den modtog en, når man kom ned ad trappen fra Air Bar og så kunne man gennem dørens udskæringer se ind i rummet. Kældervinduerne var blændet af, malet hvide og som forsænkede kasser udgjorde de udstillingsrum for grafikere. Båse var til publikum og midt i salen en lille interimistisk scene, hvor man kunne optræde, læse digte, spille musik, fortælle historier, danse. Lidt længere nede var en bar og ude bagved et rum hvor kunstnere kunne hvile ud, klæde om eller vente på hinanden. Pludselig var det hele færdigt, malet og klart. Det blev tid at finde et navn og arrangere en åbning. Det var for oplagt at kalde stedet for Alices restaurant, så det lod vi være med. Der var et filmhit med samme navn i omløb. I stedet kom jeg til at tænke på et digt af Miroslav Holub som jeg havde oversat. Vi tog digtet og forstørrede det op til en meget stor plakatstørrelse og hængte det op på væggen i rummet. Titlen blev til stedets navn.

I Mikroskopet

Her er ligeledes drømmende landskaber,
måne, øde.
Her er ligeledes massernes
rodskud på jorden.
Og celler, kæmpende
ofrer livet
for en sang.

Her er ligeledes kirkegårde,
berømmelse og sne.
Og jeg hører mumlen,
umådelige formuers revolte.

Digt af Miroslav Holub: In the Microscope
Oversat af Tommy Flugt

Digtet rummede visionen om stedet og tiden i sig. Det blev navngivet med en reception og utallige invitationer. Ved åbningen den 20. november 1969 tilsmilede heldet os. Alice var ude at køre efter nogle ting og skulle have benzin på en tankstation. Her mødte hun Per Dich i samme ærinde. Hun kontaktede ham omgående og inviterede ham til åbningen af Imikroskopet om aftenen. Han kom og spillede. Og bragte omtale til stedet. Stedet for fri udfoldelse, for initiativ, for folk, for alle, der interesserede sig for kunst, musik, beat, dans og snak var åbnet i kælderen i Ny Rosenborg på H. C. Andersens Boulevard 7. Et nyt mødested var skabt. I løbet af kort tid blev der skabt atmosfære i undergrunden overfor Studenterforeningens mørke bygning.


Foruden folkemusik på alle mulige instrumenter blev der afviklet maleriudstillinger og grafik af bl.a. Røde Mor og Jørgen C. Rasmussen og digteraftener, såvel som en dukketeateraften. I løbet af januar måned havde stedet besøg af 60-70 sangere. Vi havde lavet et sted hvor enhver der blot selv kunne stå inde for sine digte, sange, teaterstykker, lysshow, orkestre osv. kunne få lov til at optræde. Var der stort publikum kunne de optrædende få penge med hjem, idet entreindtægten deltes mellem de optrædende kunstnere. Sammen med nogle studenter fra Århus arrangeredes en Wolf Biermann aften med succes i forbindelse med udgivelsen af en plade. Alle gæster fik en single plade foræret. Et af numrene handlede om de tre kugler mod studenterpolitikeren Rudi Dutschke. Vesttyskeren Walther Mossman sang og Walther Splidt fortalte om Biermann og Dutschke. Dukketeateret handlede om sange af Jacques Prevert, en poetisk rørende aften. Digtoplæsning var ved Niels Simonsen, Carl Braunstein, Arne Ærtebjerg, Charles Baudelaire og Tommy Flugt m.fl. En revolutionær digter og diskussionsaften blev det også til med Ole Wahl Olsen, Bjarne Segefjord, Jens Nauntofte, Bent Irve, Ann og Carsten, Bechmann m.fl. Plads til Carstens loppecirkus var der også og elskelige Herman fik sin egen aften og holdt åbent hus for folkesangere. De kom bl.a. fra konkurrenten Tivolis Vise Vers Hus hvor Thøger Olesen venligt sendte et par hjælpere til stedet: Per Juul og Ann Tholsted. De havde forbindelser til andre som kom: Quaks, An Te Arrach, Steen Mørch, Brdr. Simonsen, Tom Bøgebjerg, Mette Pedersen, Gerner Carlsen. Vi fik også arrangeret traditionel jazzaften med ”Steady Stompers”. Og der var brug for samspil og det skete ved at vi indførte nogle jamsessions som blev velbesøgt bl.a. med Paddy Doyles Boots, som svingede fint til stedets ånd. Alan Klitgård var meget på. De trak andre med sig. Dubliners fx. Her var også Bjarne Lisby, Jan Monrad, Allan Mylius Thomsen, Peter Vest, Niels Skriver, Terry Murphy, Rauf med sin sav, Mike Moffett, Krølle Erik og Onkel Hans. Og en aften stod en ung mand ved navn Sebastian på scenen. Han fik hurtigt en aften for sig selv. Han fyldte hele rummet og havde et stort engelsk repertoire den gang. Andrew John var der også. Eddie Skoller dukkede også op. Man afprøvede sig selv i kælderen og man spillede sammen og lyttede til hinanden.


Imikroskopet Arlo Guthrie 16.02.70

Og så kom Arlo Guthrie til byen og var nede i Mikroskopet den 16.02.1970. Hans besøg gjaldt promovering af filmen ”Alice’s Restaurant”, der kom op i Nygade Teatret. Arlo havde hovedrollen i filmen, som var baseret på hans egen 18 minutters lange sang, der igen var baseret på hans oplevelser for år tilbage. Han ville ikke optræde, men kun have pressemøde dernede havde vi fået at vide af pr-folkene. Men vi havde sørget for at lade sive, at han var der om aftenen, så der kom masser af folkemusikere for at spille for ham, og da det var på sit højeste som jamsession, kunne Arlo ikke styre sig og gik på scenen og spillede sammen med sine danske venner. Det blev en vidunderlig aften. Han kendte flere musikere fra 1964, hvor han var i Danmark i tre måneder og boede i Sofiegården. Det var en stor aften for stedet og cementerede Imikroskopets ry i musikalske kredse. I nogle år fortsatte stedet og lukkede så.


Ti år senere holdt Hermann en 10 års mindekoncert for stedet. Der kom rigtig mange til dette arrangement. Det var sidste gang jeg mødte Hermann. Han kan ses og høres på YouTube i Niels Skrivers fine lille video om Imikroskopet.
Selv forlod jeg og Alice stedet da det kørte af sig selv. Dels var jeg blevet medlem af Røde Mor og dels blev jeg optaget på Den Danske Filmskole skrev Politiken den 6.6.1970. Det var tid at skifte. Nu gjaldt det filmens verden. ”Celler kæmpende ofrer livet for en sang."

YouTube IMikroskopet video med Hermann af Niels Skriver (Arthem):

http://www.youtube.com/watch?v=MP_jgfBbe_k

Røde Mor: http://www.roedemor.dk/

"Alice's Restaurant" af Arlo Guthrie: http://www.youtube.com/watch?v=5_7C0QGkiVo

Copyright Tommy Flugt 2009