Den sorte diamant: Forfatteraften den 8.10.2008 kl. 20
Einar Már Gudmundsson i samtale med Thomas Thurah om
Sindets Tremmer – en kærlighedshistorie. (Roman) Foto TF.
Einar Már startede med at læse et digt op på først islandsk og siden på hans charmerende dansk-skandinavisk. Det var digtet fra samlingen Ræk mig nordlysene: om Historiefortælleren Homer der ankommer til Reykjavik og tager en taxa. Det regner og han undrer sig over at man kan fortælle historier i denne regngrå ensformighed. ”Det er netop grunden” svarede chaufføren, ”man længes aldrig så meget efter at høre en god historie som når dråberne hamrer mod ruderne”.
Han reciterede derefter Kampråb fra nord: ”Ræk mig nordlysene!/ Jeg vil danse med den yngling/der holder på stjernerne – Vi flår skindet af mørket/ og skærer hovedet af elendigheden”.
Og så genfortalte han historien om de to drenge, der diskuterer duernes hovedstørrelse. Der er ikke meget plads til hjerne der. Nej, men de har vinger. Men er det nok? Ja, hvis man har vinger på hjernen. Fra Vingeslag i tagrenden siger mere end mange ord, hvilken filosofi forfatteren lægger til grund for sin fortællekunst: Jeg: Ole, har du lagt mærke til, hvor små hoveder duerne har. Tror du ikke de har nogen hjerne? Ole: Nej, de har vinger. Hvorfor skulle de have en hjerne? Jeg: Mener du, det er bedre at have vinger end hjerne? Ole: Jeg tror det bedste må være at have vinger på hjernen.
At have vinger på hjernen er blevet en slags poetisk motto for Einar Már Gudmundsson.
Thomas Thurah introducerede problematikken i romanen. Om de tre personer i fortællingen: Einar Thor Jonsson der er narkoman og alkoholiker og Eva der er narkoman og kæreste med Einar Thor. Og så Einar Már der flettes ind i deres historie og får indblik i kæresteparrets kærlighedsforhold og liv. Einar Már møder Einar Thor hos Anonyme Alkoholikere, da han selv har brug for hjælp. Her opdager han at Einar Thor har skrevet til ham tre år forinden, da han kom i fængsel. Nu kæmper han for at komme ud af sin afhængighed.
Sindets Tremmer handler altså om misbrugets nedbrydende kraft, om selvbedrag, men også om den redning, der ligger i at tage styringen over eget liv. Det er det mirakel kærligheden mellem Einar Thor og Eva fortæller om.
Og for forfatteren Einar Már handler det om at nedbryde fortælleren i romanen.
De to hovedpersoner (navnebrødrene) er på vej ud af misbrug, da de mødes.
Einar Már siger at der er elementer af fabulering m.m. i romanen. Han opdagede at den ydre historie han fik fra Einar Thor kunne bruges til at skrive lige ud ad landevejen. Han tilføjede, at ”romankunsten er noget, der er menneskeligt vedkommende”. Han fortalte om Einar og Eva. To narkomaner. Hun voksede op i Norge, næsten som i saga-tiden. En udvist og uønsket. De mødes. Einar Már taler om ”ubeslægtede fænomener der mødes”. Her handler det om hans egen inddragelse som fortæller.
Romanen er delvis en rejse. Men den handler også om fortællekunst som en slags middel. ”Jeg var selv nået bunden som alkoholiker og på vej til at kravle ud i lyset”. Han gjorde meget ud af at fortælle, at problemet ikke er i andre, men i én selv. Han brugte udtrykket: ”Vinen var min ånde. Nu er ånden min vin”.
Han bygger sine romaner op på begivenheder, men bearbejder dem i sit temperament og fantasi. Om han har bearbejdet brevene, han har fået overdraget fra de to narkomaner? Ja i sammendrag og udvælgelse og den sproglige bearbejdelse. Han har ladet sine fornemmelser og det kunstneriske temperament råde. Han bygger på kendsgerninger. Det er den episke holdning til romankunsten.
Historien skal være forankret i kendsgerningerne. Men de kan komme alle mulige steder fra.
Da han havde fået overdraget brevene læste han dem. Og så skrev han dem sammen. Det er Einar Márs udvalg, hvad der er kommet med.
I romanen er personerne på vej til at finde sig selv i skrivningen af brevene til hinanden. De må være ædru for at kunne klare sig. Det er det de opdager.
Einar Már siger, at han altid har et kærlighedsforhold til sine romanfigurer. Han sætter sig sjældent i dommerstolen. Det der interesserer ham som forfatter er f.eks. hvordan oplever fangen det indefra? Personer der er udenfor betragtes igennem kærlighed til livet. Målestokken for vort samfund er hvordan vi omgås disse folk, de udstødte, ifølge Einar Már Gudmundsson. Han viser en skrøbelighed og sarthed i Thor og Eva som er overraskende blid taget deres hårde liv i betragtning. Pointen i fortællingen: Vi har let ved at dømme folk ud fra deres samfundsmæssige stilling.
Einar Már skriver imod disse fordomme.
Og han slår pludselig over i sit foredrag og fortæller chokerende ærligt om sig selv: ”Jeg nød bare alkohol!” ”Hvis Bacchus [vinens gud] manglede en ambassadør, så havde jeg straks været der”, sagde Einar Már. Men han fortalte ikke om de to græske former for rus, som udtrykker begge sider af vingudens væsen: Nemlig Lysios: den befriende og Bacchus: den rasende. Netop den adskillelse mestrede grækerne, de søgte også at harmonisere dem. Eros er kærlighedens gud, ordet betyder længsel. Og det handler romanen om.
Og længsel efter en anden tilstand er også det der driver alkoholikeren. Ligesom beruselsen og digtekunsten hænger sammen. Digtekunsten skaber, søger efter en anden tilstand, ifølge Einar Már. I det daglige er manglen på beruselse det vi kalder tomhed, dér lokkes man andre veje, afveje.
Kunsten, skriften, digtningen er en vej til fordybelse og en udvej for tomheden. Det ses igennem Einar Már Gudmundssons seneste roman: Sindets tremmer – en kærlighedshistorie.
Af Tommy Flugt
torsdag den 9. oktober 2008
onsdag den 1. oktober 2008
Nedfaldstid
Det er æbletid og nedfaldstid. Det hele i en cyklisk begrebsramme. Smukkere kan efteråret ikke være. "O at være et æble/ svulme i rigdom og mag/ suge begærligt af stilken/ Slippe en sensommerdag" - skriver digteren Frank Jæger i Være-digtet. Men efteråret i år er også bekymrende tid. I år er det ikke blot æblehøsten der er stor. Det er også bankkrakkene. Hver dag byder på en ny kapitalnedtur. Den ene bank efter den anden må give op for deres egen grådighed. De har brugt alle lånernes penge og beder nu om redningsplaner og kapital fra staterne rundt omkring for ellers må de lukke. Og krakkapitalismen er nogenlunde klar til at hjælpe, for hvad skal den ellers gøre? De er jo nødt til at prøve et eller andet for ikke at miste retten til økonomien. Og den bliver ikke opgivet pga. den nuværende krise. Tværtimod skal krakkapitalismen nok kæmpe til sidste dollar for at bevare sin position. Dog er det for mig at se for sent, Kina har taget over og vi må alle rette ind efter de vilkår i kommende tid. Der er sket et vagtskifte her i efteråret 2008. Det er i sandhed nye tider vi går i møde. Tag for jer af retterne. Nedfaldskapitalismen er på vej.
Der er altid brug for nytænkning og forandring i denne verden. Men det kommer ikke af sig selv. Der skal overvejelser til. Hvad tænker du min hykleriske broder? Har du ideer eller er alt ved det gamle: Det hele er en overgang!
Og snart er der ro på broen igen. Ingen grund til panik. Der er blot krakket nogle banker, nogle folk er blevet arbejdsløse, men det hele samler sig igen i nogle større enheder inden så længe, og så er den krakkapitalisme reddet endnu en gang og alle kan igen citere Baudelaire: Berig Jer - Ligegyldigt i hvad. Bare berig Jer.
Mens æblerne falder ned blottes træets nøgne grene.
Vi er på vej ind i de nøgne træers tid.
Der er altid brug for nytænkning og forandring i denne verden. Men det kommer ikke af sig selv. Der skal overvejelser til. Hvad tænker du min hykleriske broder? Har du ideer eller er alt ved det gamle: Det hele er en overgang!
Og snart er der ro på broen igen. Ingen grund til panik. Der er blot krakket nogle banker, nogle folk er blevet arbejdsløse, men det hele samler sig igen i nogle større enheder inden så længe, og så er den krakkapitalisme reddet endnu en gang og alle kan igen citere Baudelaire: Berig Jer - Ligegyldigt i hvad. Bare berig Jer.
Mens æblerne falder ned blottes træets nøgne grene.
Vi er på vej ind i de nøgne træers tid.
Abonner på:
Opslag (Atom)