Generalforsamling i den gamle forening

Generalforsamling i den gamle forening

Af Tommy Flugt

Endnu en af forårets uundgåelige demokratiske møder fandt sted i går i Dansk Forfatterforening i de fine lokaler i Strandgade i København med de umulige parkeringsforhold. Hvorfor man naturligvis, når man kommer fra landet bevæger sig igennem det i tog og bus i storbyen. Og det går tjept og det hele passer.

I toget fik jeg læst en god kronik i Politiken af Peder Fredrik Jensen hvor kan slår et slag for litteraturen og kulturen i dette land. Han bruger store ord og lægger ikke fingrene imellem. Jeg lagde især mærke til en sætning i hans kronik:  ”Det har aldrig været kunstens rolle at bekræfte reaktionære synspunkter”. ”Den gode, aktive og levende kunst er acetone, der affedter vores silokone indsmurte øjne”. ”Der skal kunst til, før mennesket rykker sit blik”. Således opildnet drog jeg ind til mødet, men blev hurtigt dæmpet ned. Der var ikke revolutionær debat i luften, der var møde i den gamle forening i de smukke lokaler og et halvt hundrede medlemmer var mødt frem.

Efter en oplæsning af navne på afdøde medlemmer og et minuts stilhed kunne generalforsamlingen begynde kl. 15, men spisningen kl. 18 blev 10 minutter forsinket. Der var store ting på agendaen og det trak ud, da der var nogle talende demokrater til stede. De ville have svar på spørgsmål af den ene og anden slags. Der blev spurgt til regnskabsaflæggelsen, detaljer blev sat på plads, budgettet blev endevendt og til sidst over flere omgange og udsplitninger stemt hjem og formanden kunne regne med ikke en lønforhøjelse, men et honorar tillæg på 10.000 kr. om måneden. Og så tog han ordet.

Formandsberetningen og regnskab og budget var på forhånd trykt i foreningen blad Forfatteren, så vi kunne alle sammen følge med i Jens Vedelsby’s sammentrængte gennemgang. Han berørte: a) revisionen af biblioteksafgiften, de digitale biblioteks afgifter, et nyt optællingssystem i skole bibliotek, lyrik points til diskussion, e-reolens problematik og DFF’s mæglingsforslag,

b) Ytringsfrihed og selvcensur, c) arrangementer 2015 og 2016 og Blixen prisen som er foreningen store slagnummer, som det er svært for medlemmer at komme med til, selvom ønsket er at det skal blive til en landsdækkende folkefest for litteraturen, d) der er en drøm om et litteraturhus i København efter norsk og tysk forbillede, her skulle alle interesserede inviteres med og der var planer om at der blev tilkoblet et forfatterværelse for udenlandske forfattere til ophold. Processen er sat i gang e) mange arrangementer er afholdt, møder, foredrag, kurser osv. Litteraturen blander sig i samfundsdebatten og DFF er i medierne.

                                                                    Jens Vedelsby

Der var roser i debatten og torne. Bibliotekspenge forslag til alle bøger blev rost, men den smalle litteratur bliver ramt. Nedskæringsforlag på biblioteksgrænsen er for meget blev der nævnt, men vi har ikke lagt os fast på noget kom formanden ind med. E-reolen blev kritiseret, man kan ikke søge i den, systemet er ikke godt nok og biblioteks afgifterne er ikke i orden. Og så blev forslaget om stigning på medlemskontingentet vedtaget som en nødvendighed for at budgettet kunne balancere.

I alt dette glemte vi hvem vi egentlig er og var, så jeg tyr til udsnit fra kronikken jeg indledte med: ”Det er kunsten, der udpeger vores kulturs fejl og mangler, fremhæver traumer og svigt frem for at skjule dem. Det er ved at lade sproget transcendere normerne, at digteren peger på det latente sammenbrud hos mennesket og i systemet. Det er en af kunstens opgaver at afsløre den manipulation, mange politikere benytter sig af, når de går efter magten”.

Og for at kunsten, kulturen og litteraturen kan udfylde den rolle, skal den have en god og sund forening at støtte sig til og udfolde sig i. Det har vi i Dansk Forfatterforening. Den arbejder for at sikre gode vilkår for litteraturen.