Det gælder selvfølgelig først og fremmest koloristerne. En maler sagde, at han som barn oplevede mystikken i farvetuberne. Hos ekspressionistiske malere som Munch og Nolde er farverne noget kraftfuldt og psykologisk betinget. For Oluf Høst betød farven og lyset det samme som at trække vejret. Farven og lyset var hans ilt. Det var hans længsel at forløse sit indre syn på det farverige lærred. De åndelige dimensioner bag den fysiske verden forløses ikke i forståelse, men i overdådigt koloristiske arbejder omkring stjernebilledet Orions bælte, hvor Høst i sin alderdom nærmer sig meditativ ro i mødet med det sublime. Man bliver lille og rolig i mødet med uendeligheden. En besynger af naturens storhed.Oluf Høst er født i Svaneke på Bornholm i 1884 og han døde i 1966. Optaget på Kunstakademiet i København og i en periode elev af Harald Giersing. Påvirket af Cézanne og kammeraten Karl Isakson. Flyttede i 1929 til Bornholm, hvor han i 1935 købte en gård: Bognemark. Ikke for at bo der, men for at bruge stedet som sit tilbagevendende motiv. Han malede utrætteligt billede på billede fra gården i 30 år. Skiftende belysninger, årstider, nat og dag. Billederne er nok hans mest kendte. Og elskede.
Bognemark blev Høsts motiv på samme måde som Mt. Saint Victoire blev Cézannes motiv. Men også himmellegemer og himlen har han fulgt livet igennem. Hans Vinternat billede fra 1947 (Esbjerg Kunstmuseum) og Orion og lyse skyer fra 1956 (Oluf Høst Museet) er stærke og fantastiske malerier og med dybblå farver og blinkende stjerner i det uendelige. Digteren Thøger Larsen skrev: Orion mit stjernebillede, jeg længes efter dig, du klare nat og den frie mark. Selv skriver Høst i en af sine Logbøger: Jeg er optaget af vinternatten, jeg sidder i haven hver stjerneaften - deroppe er rent og grænseløst… Oluf Høst favnede det store i det små og det små i det store. Bognemark og Orion. Han kan beses på Bornholm og nu på Arken til 31. januar.
© Tommy Flugt
