Af Tommy Flugt
Invitationen lyder på at gå på opdagelse i billedsproget. Det er de to malerkolleger Finn Heiberg fra Huset i Asnæs og hans gæst Jesper Christiansen der udstiller malerier og tegninger i Huset.
De er begge uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i firserne. Jesper Christiansen er medlem af Den frie udstilling og har været professor på Kunstakademiet. Har en større udsmykningsopgave på Amalienborg i øjeblikket. Finn Heiberg er også medlem af Corner og udstiller med dem på Sofienholm til jan/marts 2010. Til 22. november kan de beses i Husets udstillingsbygning i Asnæs.
At gå fra en virkelighed til en anden
Det er karakteristisk for begge at de har deres helt egen stil. Finn Heibergs er i slægt med naivismen og har bevaret barnets tegneglæde, skibe, biler, havne, veje, træer har en umiddelbar forståelse og let tilgængelighed. Men så kommer Finn Heibergs farver oveni. Og her sker der noget i fortællingen i billederne. En grøn himmel virker sært nok helt i orden. Skorstene sender hvid og grøn røg op i luften som projektørlys der afsøger himlen i billedets baggrund. Vandets blå strøm midt igennem billedet danner mellemgrund og overgang. I forgrunden en havneplads med kraner og containere og biler i hver side af billedet sender lys ind over havnepladsen. Her begynder farverne at blande sig grå, blå, røde, gule. Hele sceneriet er set i fugleperspektiv. Der er en særlig uro i hans billeder: bilerne strejfer omkring i dem. Ikke blot det beskrevne. Farverne giver forskellig musikalsk stemning i oplevelsen af billederne. Der er lyse og lette stemninger og der er mørke og dystre. Men hele tiden samme stil, samme afsøgende malemåde, der efterlader seeren fængslet og fortolkende. Gang på gang vender man tilbage til et billede af ham. Overraskes, forundres. ”Han tilføjer et nutidigt element som figurer i landskabet - bilerne - sommetider som legetøjsnaive væsener, der futter rundt i billedkanten og sætter gang i oplevelsen. Eller sætter lys på hjørner og huse. Finn Heiberg bruger bilerne til at sætte særlige farver ind eller flytte dem som byggeklodser og bruge deres lys til overraskende virkninger. Et ekstra lag af historie i billedet. At se på Finn Heibergs billeder er at gå fra en virkelighed til en anden, hvor proportionerne skifter”. (Citat Corner fra katalog).At ville finde nye billedrum
Han maler store billeder Jesper Christiansen. De er ikke til at overse. Men måske snarere sværere at overskue, for der er mange ting på færde. Bl.a. litterære fortællinger og tidsmæssige afsøgninger. På sporet af den tabte tid som i halvfjerdser billedet hvor pladecovers fører en ind til tidens musik bl.a. en Beatles plade og flere (gå selv på opdagelse) men oveni det er tegnet grundrids af lejlighed. Sådan streget op i hele billedfladen og hist og her er hængt en erindringsting op, f.eks. en tekande fra tiden osv. Det er en måde at erindre på og en opfordring til beskueren at erindre med. Han er også optaget af filmens verden bl.a. instruktøren Tarkovskis film: Spejlet har han berørt i interviews, at han er stærkt optaget af. Fortiden er med på vor rejse og den finder indpas i malerens billedflade. Det skulle undre mig om han ikke også har været optaget af von Triers film- og formeksperiment med et opstreget gulv som grundrids til et par film. I modsætning til Finn Heiberg er Jesper Christiansen meget talende og indlevende forklarende omkring sin kunst, men han har jo også været professor på akademiet, så han kan udlægge sine billedrumsundersøgelser. Eller han sætter beskueren på vej med et par ord. Fortællende malerier. Kan de også tale selv som Heibergs? Nok er der et vist slægtskab, de leger begge med billedsproget, men ellers er de meget forskellige.
