Advokat René Offersen
Jørgen Dragsdahl
YTRINGSFRIHED
Før generalforsamlingen
i dansk PEN havde foreningen bedt advokat René Offersen fortælle om
ytringsfrihed ud fra sit arbejde som forsvarsadvokat med møderet for Højesteret
og sin bog om Kold Krig i Højesteret – Om
Jørgen Dragsdahl, Bent Jensen og KGB. Fra januar 2017, udgivet på
Vandkunsten. Han har skrevet mange juridiske bøger, men henviste specielt til
ovennævnte og til Imperator - sagen uden om Brixtofte (Gyldendal, 2006) – (Til advokaten link.)
Han fortalte
om ytringsfrihedsbegrebet i almindelighed og særdeleshed i forholdet mellem
formel og materiel ytringsfrihed - og delte foredraget op i tre temaer: 1)
Retfærdiggøre ytringsfriheden i retslig sammenhæng, 2) Advokaters betydende
rolle, 3) Hvordan forvaltes ytringsfriheden af publicister.
Som sig hør
og bør startede advokaten med Grundlovens § 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og
tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og
andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
Den beskytter den formelle ytringsfrihed,
forklarede han, men ikke den materielle ytringsfrihed. Kernen i paragraffen er
censur - den kan ikke indføres.
Og så kom nådestødet: I praksis spiller §77 ingen
rolle. Hvilke udgivelser man vil kan man forhindre i forhold til fogedforbud. §
77 er noget nær betydningsløs i 2017, var advokatens udsagn. Men set ud fra et
juridisk perspektiv, så går det jo meget godt alligevel, sagde René Offersen.
Han sagde at der var en farlig populisme, der går
ud på at tale nedsættende om konventionerne. Han henviste til angrebene på
Menneskerettighedskonventionerne, som han mente har givet indhold i hvad det er
at have materiel ytringsfrihed.
I Danmark kom Menneskerettighederne til at spille
noget da Jens Olav Jersild havde givet Grønjakkerne talefrihed i en udsendelse.
Racismeparagrafferne blev brugt imod ham og han blev dømt. Men dommen blev
omgjort af Menneskerettighedsdomstolen. Det var en lussing til Højesteret og
den lagde kursen om. I dag lægger man i Højesteret et fedtlag ind for ikke at
blive udsat for nedgørelse af Menneskerettighedskommissionen igen, sagde
advokaten. Det man ser efter og blander sig i er områder af væsentlig samfundsmæssig
betydning.
Der skal være plads til at udtrykke sig højt og
forkert for at få debatter til at køre i forhold til
menneskerettighedskommissionen.
Hvor vidt kan man gå?
Det handlede sagen med Jørgen Dragsdahl om. Man
må tale indenfor den værende debat.
2) Andet
tema handlede om advokaters betydning for at der ikke er så mange injuriesager.
René Offersen henledte opmærksomheden på jurist og højesteretssagfører O. Bondo
Svane (1899-1987), der havde opfordret jurastuderende til at gå ned i et
naturhistorisk museum og finde afdelingen for boomeranger, stille sig der og
kikke på dem i lang tid og huske på, at boomerangen kan komme igen, når man har
kastet den.
De
alvorlige beskyldninger mod Jørgen Dragsdahl om agentvirksomhed for KGB fik
negativ betydning for hans virke som journalist. Hvorfor han rejste
injuriesagen mod professor Bent Jensen.
Hvad fik
Dragsdahl ud af det? Jo en godtgørelse på 100.000 kr. og 500.000 i
sagsomkostninger. Og 7 udsagn fra Bent Jensens side blev kendt ubeføjede.
Retssagen blev altså en sejr til Jørgen Dragsdahl. Han vandt. Link til dommen
om Ærekrænkelses sagen her.
Men der
var en boomerang effekt.
Der kom
efterspil i pressen. I deadline fx var advokat René Offersen inviteret ind, men
synes ikke han havde lyst til at deltage oven på sagen, der var vundet. Dommen
var klar nok. Men til gengæld fik deadline professor Ole Hasselbalch i studiet.
Han er Den Danske Forenings juridiske konsulent. En forening han var medstifter
af i 1987. Har skrevet: ”Opgøret med
indvandringspolitikken” fra 2003 og ”Der var et yndigt land”, som han skrev
sammen med islamkritikerne Mogens Camre og Lars Hedegaard i 2014. Det indslag
i Deadline kom der overskrifter i pressen ud af som modarbejdede sagen som
Dragsdahl havde vundet. Der var råd i
magtapparatet mente Hasselbalch. Han gør Bent Jensen til formand for videnskabernes
selskab. Man kan forvisse sig om Hasselbalchs synspunkter på hans hjemmeside,
hvor der vrimler med læserindlæg mod Dragsdahl og for Bent Jensen her.
Boomerangen
fløj i det næste halve år efter sagens afslutning i højesteret. René Offersen
udtalte, at han mente Bent Jensen havde overtrådt sin tavshedspligt, men at ministeriet
ikke gjorde noget ved det. Både tavshedspligt og injurieovertrædelser var
strafbare.
Boomerangen
gendriver ikke dommen, men skaber med et Ivan Malinovski citat: ”Misnøje til
skade for mandstugten”.
Man sad
tilbage med en fornemmelse af at demokratisk ytringsfrihed under de forhold
vanskeliggør debatten og giver åbningen for løgnagtige gentagelser, åbner op
for tidens fake, tidens løgne.
3) Om
publicistens forholden sig til ytringsfriheden. ”Frihed under ansvar overfor
domstolene”, som der står i grundlovens § 77.
Hvad er
grænserne for en advokats ytringsfrihed?
Det har Offersen gjort sig nogle
tanker om i forbindelse med retssagen mod Peter Brixtofte som han var
forsvarsadvokat for og som han har skrevet en bog om. Her fortæller han i
samarbejde med Niels Krause Kjær om Brixtoftes storhed og fald. Hvordan kunne
han skrive den bog og samtidig være en loyal advokat. Det havde han drøftelser
med Gyldendal om og de var hjælpsomme. Derfor undrede det ham, at de kunne
udsende Bent Jensens 2 binds værk: Ulve, Får og Vogtere i 2014 om den kolde
krig. I den skriver Bent Jensen om Jørgen Dragsdahl at han skulle være tiltalt
i 1985, men at justitsminister Ole Espersen trådte ind og standsede det. Det er
en alvorlig beskyldning fra dengang af Bent Jensen, sagde Offersen. PET
kommissionen der blev nedsat er den dyreste i historien og de indkaldte en lang
stribe af politikere m.fl. og de sagde, at der ikke var noget i den sag, som
Bent Jensen rejste. At udgive en bog uden at undersøge den er ikke smart af
Gyldendal som publicist.
Bogen delte vandene, den endte som et monomant opgør
med hele venstrefløjen, skrev Information.
René
Offersen sagde til afslutning: ”Publicister må have en vidtgående forpligtelse
til at gå manuskripter igennem for fejl”.
Og som forbløffet
tilhører til forsvarsadvokatens glimrende redegørelse og gennemgang stod det
mig klart eller klarere, hvad der sker for tiden med Fake News i Verden.
Vi må arbejde for sandheden og imod løgnen
mere end nogensinde, for i øjeblikket er ”ytringsfriheden - en åben ladeport
for højre og venstre publicismen”.
© Tommy
Flugt
14.03.2017
PEN
Poets, playwrights,
essayist, editors & novelists. Forfatterens vigtigste værktøj, pennen. Forkortet
ned til en forening Dansk PEN stiftet i 1930erne og International PEN, som blev
stiftet i London i 1921 og er verdens første ngo. En ordenes republik, der
skulle samle nationerne. Jævnaldrende med Folkeforbundet som det har fælles træk
med i ånd og mål.
Arbejder imod race-, klasse- og nationalt had og for fred i
verden. Støtter den fri presse og imod vilkårlig censur i fredstid. Frihed indbefatter viljen til at beherske sig og
gå imod onder ved en fri presse som løgnagtig offentliggørelse, overlagte
usandheder og fordrejelser og kendsgerninger med politiske og personlige
formål.
Medlemskab af PEN står åbent for alle kvalificerede skribenter og professionelle litterater uden hensyn til nationalitet, race, farve eller religion.
Medlemskab af PEN står åbent for alle kvalificerede skribenter og professionelle litterater uden hensyn til nationalitet, race, farve eller religion.
Organisationen omfatter 148 nationale uafhængige PEN centre,
fordelt over hele kloden og tæller mere end 18.000 forfattere og medlemmer.
Skriv til: pen@pen.dk
Dansk PEN
Generalforsamling 13.03.2017 i Forfatterforeningens lokaler.
Valg af
dirigent: Søren Møller Christensen, referent Klaus Slavensky, formanden Per
Øhrgaard (præsident) afgav foreningens beretning, som mest fungerede som
henvisning til den grundige udsendte redegørelse: Årsberetningen. Kom med et
udsagn om at foreningen ikke ville være sprogpoliti, men dog imødegå hadsk
tale. Jens Lohmann havde været i Spanien til et Internationalt PEN møde og
havde holdt et indlæg refereret i årsberetningen og som blev rost på mødet. Her
havde Jens fået PEN til at tilbagekalde en udtalelse, som han og foreningen
mente var et skråplan væk fra oprindelige principper: Hadsk tale, race køn, mindretal,
det er arbejdsområder for PEN. Vi beskytter personer, som Øhrgaard udtalte. Foreningen
vil sende et forslag til PEN om sagen. Vi har fået 125.000 kr. til arbejde for Fribyer
i kommunerne og det vil foreningen satse på i 2017. Beretningen blev godkendt.
Ligeledes forslag til vedtægtsændringerne. Regnskab og budget vedtaget og
fastholdelse af kontingent. En bestyrelse på 11 personer blev valgt og
foreningen tegnes af 2 medlemmer af bestyrelsen i det daglige arbejde. En af
dem præsidenten. Under evt. var der opfordring til at hvert medlem skulle prøve
at skaffe et medlem til dansk PEN. Revisorerne blev genvalgt. Tyrkiet har været
på dagsordenen i flere år og Dansk PEN har haft en række tyrkiske
æresmedlemmer, forfulgte eller fængslede forfattere, hvis sager vi har fulgt
tæt. Det vil foreningen fortsat følge op.
Under evt. var der et indlæg som fortalte om at nogle landes
PEN foreninger er ustabile og mere eller mindre utroværdige, fordi de er overtaget
af nationalistiske folk. De er kort sagt ikke til at stole på, hvilket er en
svaghed i den internationale organisation. Så meget des værre som PEN
International har mistet nogle stærke personligheder i toppen og er svære at få
til at træffe beslutninger. Tidernes ugunst og nationalistiske strømninger og
usikkerhed rammer også ind i vores forening, hvilket vi skal være opmærksomme
på.
Tegning af TF
Fra formanden beretning:
”Det dansk PEN har foreslået
London er, at foreningen skal modvirke enhver hetz, der retter sig mod ”race,
køn eller minoriteter”, hvormed vi mener, at foreningens formål er tilgodeset.
Vi ønsker en civiliseret omgang blandt skrivende folk, men vi vil ikke gøre os
til del af den ”krænkelseskultur”, som har bredt sig på det seneste, og ikke
føle os forpligtet til at gå i brechen for enhver, der måtte føle sig
forulempet af den ene eller den anden ytring. Begreberne om både ytringsfrihed
og hadsk tale er skabt med henblik på borgerens,
individets forhold til statsmagten eller andre myndigheder.
Ytringsfrihed betyder, at der ikke finder forhåndscensur sted – den indebærer
ikke, at nogen ikke kan opleve utilsigtede eller uønskede konsekvenser af sine
ytringer (og hvis det var tilfældet, ville friheden også være indholdsløs).
Hadsk tale kan vi aldrig undgå – i de såkaldt sociale mediers tidsalder
tilsyneladende mindre end nogen sinde – men også her gælder, at vores
opmærksomhed er rettet mod den hetz, der måtte bedrives af en statsmagt eller
en anden offentlig myndighed, og som derfor kan blive eller bliver efterfulgt
af sanktioner. Vi forbeholder os ret til at have og ytre en mening også om den
offentlige debat, men vi agter ikke at agere sprogpoliti”.
