Forleden dag...

Forleden dag...

Af Tommy Flugt

På min morgentur standsede jeg op og så ind i et landskab som jeg kendte fra min barndom oven i købet fra et maleri af den fynske maler Peter Hansen. Jeg stoppede op og så på et udsnit af markerne, fordi det vakte mindelser i mig. Der var en pløjemark, en bakket jord, morænelandskab, et hegn i højre side, brun og sort jord med plovfurer, der stred sig op ad bakken som penselstrøg på et maleri.

Der var ikke i Tuse Næs landskabet som jeg gik i en pløjemand, der vendte. Men inden i mit hoved så jeg Peter Hansens billede fra 1900-02. Det findes på Fåborg Museum, hvor jeg har set det flere gange. Og det er sket flere gange at en malers penselstrøg er dukket op for mig i et landskab, jeg befinder mig i. Forfatteren Johannes V. Jensen skriver i et mindedigt om Peter Hansen: Han gav os med sin Pensel Fyn og Jensen slutter: En farve mer’ han gav sit Land. Samme fornemmelse kan man godt få når man bevæger sig rundt på de fynske museer: Johannes Larsen Museet i Kerteminde, Fåborg Kunstmuseum og Assens. Man kan også udvide og tage til Skagen og se slægtskabet, eller man kan tage til Odsherred Kunstmuseum og blive ført ind i en verden af billeder farver og landskaber.

Karl Bovin, Kaj Ejstrup, Viggo Rørup, Ernst Syberg, Ellen Krause, Ole Kielberg, Povl Christensen, Søren Hjorth Nielsen og ikke mindst Lauritz Hartz. Hans maleri: Landskab. Tuse Næs fra 1949 sidder lige i skabet.

Lige nu er der på museet en stor Vinterudstilling af Aksel Møller. En Odsherredsmaler under vejr med sig selv. Eller måske rettere under vejr med Odsherred, dets landskaber, mennesker og årstider i al slags vejrlig. Han efterlader med sin mindeudstilling i hundredåret for hans fødsel et fint bevis for Odsherredsmalernes særstilling i den danske malerkunsts historie. Hans landskab fra Bjergesø 1972 ligger i fin landskabsforlængelse til de andre Odsherredsmalere. Og det giver ikke blot farve til Odsherred, men medvirker som de andre malere til at synliggøre denne unikke egn. Deres virke startede i begyndelsen af forrige århundrede og fandt vel den store landskabstilknytning i 1930. En særlig gren udgør den Trier'ske familie fra Vallekilde Højskole.

I 1935 sker der noget afgørende da kunstnerfamilien Swanerne får hus i Plejerup og flytter ind på gården. Sigurd Swane og Agnete indretter gården til en prægtig Malergård med have og jord lige ned til Lammefjorden. Her lever de et kunstnerliv og Sigurd har arbejdsro og stort atelier til sine malerier. Og her fanges lyset omkring Odsherred ind i billede på billede. Det er lyset som har haft en dragende magt på kunstnerne. Det er derfor de slår sig ned. Og så pga. landskabet. De bliver alle store landskabsbeskrivere. De føjer landskab på landskab til vores fælles kulturgods i deres beskrivelser, deres penselstrøg. Og nu er Malergården fra 2004 føjet til Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs. Det er en stor gevinst for egnen. Og det er medvirkende til styrkelse af Odsherred kunstens virke til gavn for egnens selvforståelse. De giver os, malerne, med deres pensel og farve en dybere forståelse af det land, den egn vi bor og lever i. Det kan selv en Fynbo som jeg se, måske netop derfor.

Og så er det jo ikke museum det hele. Hver måned præsterer nutidens kunstnere i Odsherred at lave udstillinger af stor kvalitet i Huset i Asnæs. Her er en stribe gode kunstnere involveret i et fantastisk stykke arbejde: Videreførelse af en kunsttradition til nutiden med udsyn og fabulerende fortællinger, som også er en tradition i Odsherredsmalernes historik.

En hastig løben gennem navne: John Rud, Didder Geisler, Birgit Krogh, Ole Finding, Finn Heiberg, Hans Helge Nielsen, Eydun av Reyni, Dag Aronson, Annemette Lichtenberg, Lisbet Olrik, Hanne Løcke, Austin Corcoran, Anne Skamstrup Heiberg, Poul Erik Nielsen, Margrethe Agger, Mette Møller Bovin, Bodil Manz, Egon Fischer, Troels Trier, Birgit Krogh, Arne Heuser og gæsten Hussein Tai – vidner om en livskraftig sammenslutning og forbindelser tilbage i tiden, nordpå til Færøerne og sydpå til Irak.

Hussein Tai er gæst og uddannet i Bagdad, men har i en årrække arbejdet og boet i Danmark. Når man ser på hans billeder bliver man draget ind i et landskab af mytologisk art og oplevelse. Det er både dansk og ikke dansk. Det er en mellemting mellem her og der. Det er en stor kunstners billeder til os fuldstændig på linje med den tradition der har inviteret ham ind og alligevel så helt sin egen. Der er en dragende kraft i hans malerier som vækker en genklang på linje med den jeg skrev om indledningsvis. Man står og ser ind i et billede og drages i fantasien tilbage i tiden i oplevelse på oplevelse associeret ved synet af billedet.

Der er landskaber der har en mytisk karakter. Der er malerier der giver den samme oplevelse. Forleden dag da jeg var meget ung mødte jeg igennem en kunstudstilling i Huset i Asnæs mit eget indre landskab.

[Trykt i Venstrebladet 28.1.09]