Samtidskunst og John Kørner
John Kørner fortæller om sit arbejde og sine overvejelser i stil med: ”Hvad kan lade sig gøre? Hvad kan jeg komme af sted med? ” Det var overvejelser han havde i forsøget med at forholde sig til virkeligheden som maler. Han tager ikke noget for givet. Er ikke særlig bevandret i kunsthistorien, men demonstrerede en stærk tilknytning i løbet af foredraget holdt på Vallekilde Højskole den 7.06.
”Det er nu. Lige nu”.
Der skete noget på grafisk skole i de to år han var der. Han kunne ikke komme videre, manglede indhold. Havde en kvindelig professor. Han lærte nogle teknikker. Foto. Silketryk. Men indholdsmæssigt manglede der noget. Han tog det kontrastfyldte fra grafikken, det sort/ hvide med sig videre over til Carstensens malerskole.
I stedet for sort hvid valgte han en gul bund og en violet ovenpå. Komplementære farver. Det kunne være kommunikativt, tænkte han. Og det blev det. Han holder stadig fast i de gule malerier.
Beskrivelse fra Arken:
I det monumentale maleri Nat på scenen bærer den skriggule baggrundsfarve på en kaotisk eksplosiv komposition. Akvareltynde sorte, røde og blå farvestrøg stråler i billedets centrum. Rundt om står en række sirligt malede, tomme stole i en halvcirkel, der ligner tilskuerpladserne til et teaterstykke. Billedet fremstår som et vidtstrakt og øde landskab med en uendelig horisontlinie.
Om værket:
John Kørner trækker på en lang kunsthistorisk tradition for landskabsmaleri. Han genfortolker det klassiske motiv i en nutidig udgave og tilsætter det humor og magi. I Kørners billeder bliver landskabet porten til en fantastisk parallelverden, hvor alt er muligt.
Hans foredrag fortsatte: At skildre nogle poetiske situationer en mulighed. Det gule kom måske fra at jeg er opdraget på en katolsk skole og fra blomsterrevolutionen i 60erne. Han forsøgte at skabe et klart sprog i farverne og et varmt sprog med dem. Frem for sort og hvidt blev det gult og violet. Det reflekterer lyset. Det transparante supplerer ideen. Det rent tekniske har jeg tilegnet mig som metode siger han.
Motiverne er i og for sig landskabsmalerier.
Hvordan går tilskueren ind for at fortolke billedet? Det interesserer ham som maler.
Han opererer efter landskabet og virkeligheden der omgiver det. Naturen. Miljøet.
Et glimrende operativt indgreb at forholde sig til, landskabet, som vi kan forholde os til skaber ikoner, symboler som vi kan blive bekendt med. ”Jeg har en palet af motiver. Jeg samler på huse og natur (fotos)”. Han spørger sig og os: ”Kan vi have et fællesskab omkring kunsten?”
Fortalte om oplevelse som dreng på Louisiana, hvor han var med sine forældre. Han så manden med klokken og måtte vende tilbage til den flere gange. Havde mange tanker i hovedet om en voksen der kunne lave sådan noget og samtidig leve af det. Han var skeptisk, forundret og draget. Han havde svært ved at forlige sig med det.
”Hvad er fællesskabet?” Det spørgsmål driver ham. Hvorledes kan vi sammen orientere os herfra i kunsten. Vi har fælles historier, forfædre osv. sammen. De fælles referencer vi har, er bærende i forståelsen af kunst.
Kørner er optaget af hvordan man kan præsentere kunst.
Hans familie og venner havde problemer med moderne kunst, blev han klar over. Det har provokeret ham lidt. Hvordan kan man anskue kunst, spørger han sig selv.
Han har lavet keramiske skulpturer. Normalt sidder keramik på ophøjede sokler. Det må kunne gøres på en anden måde. Keramik skal stå i hjemmet fx . Skal kunne tages med på ferie. Måden at anskue kunst på har betydning.
Hvad er det værd? Man læser et kunstværk og når man har givet det en værdi får det betydning. Det handler om hvordan man fortolker og værdisætter tingene. Det skal ende med betydning. Forståelse. Den indre værdisætning.
Kørner har overvejelser om kunst i det offentlige rum. Har lavet en masse ting og installationer som bearbejder problematikken. Samfundsproblematikker. Opgaven for mig, sagde han: At lave nogle værker, der skulle være vedkommende. Mine værker er menneskeorienteret, sluttede han inden spørgsmålene tog over.
Tommy Flugt
Link til en hjemmeside:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar