NOGET OM MIN DIGTNING
I de seneste mange år har jeg skrevet hver dag, og i de sidste par år har
digtet, lyrikken eller poesien haft min opmærksomhed og på et tidspunkt fangede
den mig ind, så den krævede al min opmærksomhed. Efterhånden tog digtet over.
Jeg var ikke mere den der bestemte, men digtene bestemte hvornår og hvordan jeg
skulle skrive dem. De kom stort set om natten og morgenen, så det var bare om
at have pen og papir klar eller sidde ved computeren om morgen og skrive
nattens noter eller morgenens ord ned som mere og mere kom i færdig digterisk
form. I mine digte har jeg gjort mig nogle overvejelser om denne proces og
skrevet om den. Alene i år er det blevet til tre digtsamlinger, to ret store og
en normal digtsamling, sådan som de plejer at være OKTOBER. Den sidste og
mindste blev også den største 424 sider 10x15 cm: MØRKETS LYS.
Selvom en ny samling er undervejs i begyndelsen af 2017 og blot kræver min
opmærksomhed i begyndelsen af det nye år, så kan jeg mærke at min poetiske åre
kræver ro og jeg må derfor afstå fra hvad jeg ellers har gjort det sidste år,
udsendt et morgendigt på Facebook hver morgen. Mit sprog er ved at bevæge sig
ad andre veje og jeg kan mærke, at det er en prosahistorie, der trækker i
ordene. En historie der har ligget og arbejdet nogle år, men som nu med større
styrke kræver sin forfatter. Så jeg er på vej over i prosaen og det er en helt
anden sag end poesien. Den er mere lukket i sin skabelsesproces, så jeg må
derover og være i det rum i fremtiden.
Derfor lukker jeg ned for digteriet på Facebook. Ikke at jeg lukker ned for
poesien, men også den skal have ro. Sådan må det være. Der er tid for åbenhed
og en nødvendig tid i koncentreret lukkethed.
Sidste digt/
Last poem
Nattens poesi
er borte til
dagen og
klarheden
kommer
Sproget lukker
ned
overlader
læseren
uden ord og
trøst
Det er sidste
digt
den allersidste
gang hvor
du modtager ord
Hav det nu godt
mens
vi er borte og
sender
dig drømme og
håb
Ordene kommer
og ordene de
går nu
helt væk ordene
Ord der gemmer
sig
husker den der
fordybet
i digte læste
dem
© Tommy Flugt
12.12.2016
MØRKETS LYS var den sidste, troede jeg. Men så kom digtsamlingerne SINDETS
ARKÆOLOGI i slutningen af 2016 på 270 sider og en lille normal samling fra
OKTOBER af samme navn på 60 sider. DER ER EN FASAN I BAGHAVEN på 250 sider kom
i 2018 i starten. I slutning af året kom DEN BRÆNDENDE SOMMER på 150 sider.
Og så kom det jeg havde lagt op til, min con amore prosatekst i 2018 TIDENS
KONGE Olufs Verden. Nu var det slut troede jeg, men der kom endnu en
digtsamling: PORØSE GRÆNSER på 250 sider i slutningen af 2019.
Det må være nok nu, mener min skrivemaskine, min computer. Den gik ned med
mand og mus, tekst og billeder og hvad man ellers har samlet på sin PC for en
lille uge siden. Der er tilkaldt en reparatør som kommer i eftermiddag. Så får
vi se om han kan genskabe mit store arkiv.
”Jeg råber med vand i munden: Hjælp!”
Og i eftermiddag håber jeg min data og computer reparatør kan klare
problemerne med min tabte hukommelse og et tastatur der er slidt op og ikke kan
huske alfabetet mere. Det skal fornys.
Og det skal jeg også. Så nu øver jeg mig på en reserve HP-computer. Det er
som at begynde forfra.
Det skal man åbenbart en gang imellem – også i min alder.
Uden gamle tekster og ord må nye komme til. Verden er ung endnu.
Og endnu en digtsamling har set dagens lys i 2021. Følte trang til at se om
jeg havde til en digtsamling i anledning af jeg snart rundede de firs. Og det
viste sig der var nok og det blev til endnu en samling på 180 sider hos mit
forlag trykker Blurb. Titlen blev min yndlingsfugl SOLSORT. Det blev til
gengæld noget af en prøvelse at få den hjem. Blurb er et Los Angeles firma, som
leverer digtopsætning og sender det færdige digt til trykning i England,
hvorfra jeg så hidtil har modtaget det. Men jeg havde glemt at England var
trådt ud af EU via deres Brexit og at det gav problemer med forsendelse, told
og udlevering. På et tidspunkt var bøgerne kommet til Danmark, men kunne ikke
udleveres før jeg havde oprettet toldforbindelse, og da jeg fik et firma UPS
til at hente dem og levere ville de ikke aflevere uden at få kontanter. Hvem
har kontanter på sig i vor tid? Så lykken blev at min kone på vej til tog kunne
betale med Mobil Pay, og jeg kunne over netbanken bevise for chaufføren, at der
nu var betalt. Og så fik jeg udleveret min nye digtsamling. Den 21 i rækken. Noget
af et besvær de englændere har givet en. Men også lærerigt. Nu skifter jeg til
et Hollandsk trykkeri fremover. Medmindre et dansk kan gøre det lige så godt.
Og med det mener jeg, at det hele kan laves herhjemme fra og videresendes over
internettet og så komme tilbage til mig ca. fjorten dage efter. Den proces er
jeg blevet glad for. Her kontrollerer jeg selv alle forløb og har kun mig selv
at takke for evt. skønhedsfejl.
Længe leve sproget og lyrikken.
© Tommy Flugt
12.12.2019 –12.12.21
5126 5643
Ingen kommentarer:
Send en kommentar