LYSET OVER TUSE NÆS

 A gift for you from me 2012

Kind regards

Tommy Flugt

Maja Lisa Engelhardt

Maja Lisa Engelhardt

Maler. Født 1956 på Frederiksberg. Forældrene flyttede til Saltbæk Vig ved Kalundborg i 1962.  Hun har sammen med sin mand Peter Brandes overtaget Asger Jorns hus og atelier udenfor Paris. Udstiller i Danmark fra 1985. Og i New York. Store udsmykninger til kirker i Danmark. Og har en lang række udstillinger bag sig og foran sig. Aktuel pt. på Johannes Larsen Museum i Kerteminde med udstillingen Tågen letter 2012.

På møde med kunstneren den 23.11.12 på Johannes Larsen Museum (med fuldt hus for tredje gang) fortalte maleren om sin kunst. Hun indledte med at forklare om vreden hun føler, når hun går i gang med at male helt i fred og ro i sit atelier i Paris. Kun det indre er ikke i ro. Hun er rasende. Inde i tornekrattet gemmer billedet sig og hun skal derind. Hendes kittel som er det første vi møder ind til udstillingen er hendes "kampdragt". Hun føler sig dybt forpligtet langt ind i sjælen over hun skal male billederne. Men hun stiller spørgsmålet: Hvorfor skal det være så svært?Hun ophidser sig foran det hvide lærred og klasker til det og kaster sig så over det. Hun  sviner det til. Løber frem og tilbage foran det store lærred og kaster sig over det i raseri i starten. "Det er ikke til at holde det hvide lærred ud", siger hun så. "Jeg føler en vrede"… og så efter fjorten dage, efter hun har læst lidt om Johannes Larsen og Th. Lundbye kommer hun videre og så er billedet på vej.

"Jeg maler kun naturen og ikke mennesker", siger hun. "Fugle, dyr, naturen betyder noget for mig". Den brændende tornebusk er hendes næste motiv efter hun så det. Hun er optaget af Søren Kierkegaard og hans kristne budskab.

Tavshed

Lydighed

Glæden kommer

Når jeg tier kommer billedet, siger hun så. Lytte til hvad det er man skal - er vigtigt. Min tro er vigtig for mig, siger hun så pludselig. Det kommer lidt overraskende. En slags bekendelse. Vidner om at hun har brug for mere end kitlen som kunstnerisk kampuniform, noget udenfor hende selv til beskyttelse. Den jeg skal elske mest er Gud, siger hun stille ud til den store forsamling. Og vi er ikke i en kirke, men i et museum. Det er uhyre sjældent at høre den slags ord i en udstillingssammenhæng. Hun forsætter: Og når jeg har den viden, så er jeg ikke bange for noget mere. 

Hvad er dette? Har hun taget fejl af stedet? Tror hun vi er et menighedsråd, der skal overbevises om at hun er den kunstner der skal have næste udsmykningsopgave til kirken? Men nej, det er ikke en salgstale til menighedsrådet. Det er dyb tale fra hjertet. For hende er det livet om at gøre. Hun lærte troen som barn da hun havde det allerhårdest og skulle være sine søskende og forældres vogter. Hun lærte at hun skulle elske, som Kierkegaard skriver. Hun lærte nødvendighed af lydighed, tavshed, tro og medmenneskelig hjælp. Og hun er inspireret af den kristne digter Martin A. Hansen, Kierkegaard, Johs. V. Jensen. De er hendes åndelige baggrund. Og så de danske guldaldermalere, landskabet, havet og gravhøjene i landskabet. 

Hun er opvokset i Saltbæk Vig ved Kalundborg og Sejerøbugten. Hun har gået i landskabet, langs strandene, set fugle, dyr, havet og fundet fortidsminder. Hun har set lyset bryde igennem et tåget landskab ude ved havet. Alt dette skildrer hun i sine billeder. Hun har brugt to år omkring et billede inspireret af novelle af Martin A. Hansen om en gravhøj. Hun arbejder med skabelsesberetningen og er nået til 5. dag og fuglene. - Der er lys i billederne. Det stråler ud fra alle hendes store akrylbilleder på udstillingen. Lyset og landskabet. Hun er vokset op med udsyn og lyset som barn. Bølgebrud, at se ud.

Hun er i slægt med Johannes Larsen, Peter Hansen, guldaldermalerne. Munch har længslen. Vi har brug for mørket for så at længes og se lyset og knopperne i træerne og buske. Hun ser ud i naturen og belyser sin kristne barnetro igennem lysende landskabsbilleder. Jesus, pinse, påske ser hun efter, når hun maler naturen. Temaer er det der styrer hende, når hun maler.

Er hun  en religiøs kunstner eller er hun en kunstner, der er religiøst inspireret. Jeg hælder af gode grunde til det sidste.  Billederne taler ikke til en særlig tro eller frelsthed. De taler til det åbne sind. Enhver kan blive grebet af hendes store og lysende landskabsmalerier så Letter Tågen.

Isabel Allende i Diamanten

 Isabel Allende var i Diamanten til International Forfatterscene nogle dage efter hun havde modtaget H.C. Andersen prisen i Odense og det blev en stor og god aften omkring hendes nyeste bog Mayas Dagbog som lige er kommet på dansk. Hun fik sit internationale gennembrud i 1985 med Åndernes Hus som Bille August filmatiserede. Dronningesalen var stuvende fuld og stemningen var munter og løssluppen, ikke mindst pga. Isabel Allendes oplagthed og muntre bemærkninger. Hun havde publikum i sin hule hånd. Hun blev interviewet af Lene Johansen som i samtalens form kom rundt om forfatteren og romanen, mens Ellen Hillingsø læste passende afsnit op fra dagbogen. Det sluttede med at Allende læste et afsnit op på det sprog hun skriver på, nemlig spansk. Og det var en fin afslutning på en god aften. (02.10.12)

Oplæsning

Klar til at skrive autografer.

Isabel Allende fortalte at hun skriver om folk hun har kendt. Hun lytter sig frem til historierne gennem samtaler og oplevelser, både i familien og i sine iagttagelser og store research arbejde forud for romanerne. Hun er feminist og fortalte om sin optagethed af kvindernes situation i verden. De udfører totrediedele af arbejdet i verden og er i besiddelse af en procent af økonomien i verden. Så der er brug for feminismen i lang tid endnu. Hun er omgivet af stærke kvinder. Hun har en kvindecirkel med meget stærke kvinder, hvor de deler deres oplevelser. Når hun skriver tager hun på "retreat" og lever som en munk. Researchtiden kan variere og skrive processen derefter af længere eller kortere varighed. Hun begyndte at skrive i 1981 da hendes bedstefar var døende. Hun skriver nu på sin tyvende bog. Hendes debutroman gjorde hende verdensberømt og hun har sit store læsende publikum at skrive for. 

http://da.wikipedia.org/wiki/Isabel_Allende

Fotos og tekst af Tommy Flugt 03.10.12

Under overfladen

Under overfladen er en ny foto- og digtsamling som jeg lige har sendt på gaden. En blanding af tekst og billeder som flettede sig ind i hinanden og krævede en hurtig udgivelse. Så jeg måtte opfylde ønsket og kæle lidt for layoutet og fik så hjælp af Issuu som er et fint sted til udgivelser. Et digt fra samlingen:

Lykkelig den dag

da sorg og glæde

står overfor hinanden

som side syv og otte

står over for hinanden

afventende det endelige

møde og opgør

lykkelig den dag hvor

foreningen endelig

finder sted og harmonien

indtræffer i samdrægtighed

lykkelig den dag

hvor sorg og glæde står

overfor hinanden

og finder forsoning

Her er så barnet til fri beskuelse: 

http://issuu.com/auroraflugt/docs/under_overfladen_af_tf_2012?mode=window&backgroundColor=%23222222 

På genopdragelsesrejse i sin egen ungdom har undertitel Livet levet baglæns i dagbøger 1961-1974. Det er noteringer og orienteringer i levet liv. Tanker er nedfældet, oplevelser, læsninger og forberedende skriftlige forsøg. At fordybe sig i levet liv og dets oplevelser. At huske og forstå kan skrift bruges til. På sporet efter den tabte, den svundne tid i et forsøg på baglæns forståelser af livet. Jeg tror der foregik noget i ungdommen, som tåler at blive genlæst - og offentliggjort. 428 sider. Aurora/ Blurb 2012

En slags kompendium til Udvalgte digte 1969-2012

Udvalgte digte er en traditionel og dækkende titel på denne samling, der netop er udvalgt til lejligheden af digte fra perioden 1969-2012.

Det er blevet en rejse igennem lyrikkens landskab og tidsmæssige registreringer og seismografiske nedslag. 

Hvert blad i haven

Hver blad i haven

fortæller historie

om vort svundne  liv

Og hvert efterår

river vi alle blade

sammen til genbrug

Her går så vort liv

og historierne i

recirkulation

Løvløshedens have - digte - af Tommy Flugt 2012

I begyndelsen af 2012 trængte en del digte sig på og en særlig begivenhed satte gang i processen. Det var en film: Mødet i Toscana, der satte skub i titeldigtet og denne samling. Og pludselig var samlingen færdig og trykt. 

Tilfældige hændelser Erindringsbilleder for to stemmer. 2012.

 Kom pludselig i foråret i et hug. Skrevet, redigeret og udsendt på halvanden måned. En voksen stemme og en stemme fra barndommen flettes sammen mellem en masse tilfældige billeder, side om side og gribende ind i hinanden til slut. Hvad der bliver af tilfældigheder er i sagens natur ikke let at sætte på nogen formel andet end tilfældighedens formel. En eller anden formel der leder efter en helhed, men ved at begyndelsen fortaber sig i fortidens big bang. Der er kun at registrere og beskrive tilfældigt. Men det er da noget.

At beskrive.

Findes som e-bøger hos Blurb. Nærmere beskrivelse på Ordhaven.

Længe siden

Der er sket meget siden sidst. Nye hjemmesider og aktiviteter andre steder. Men bloggen er ikke glemt og nu skal det være. 2012 er begyndt og her lægger vi så fra igen. Der er nok at tage fat på. Men linjen her vil være den samme. Et indlæg i ny og næ. Et foto og en henvisning. Der sker noget her der og alle vegne.

Links

AURORA www.faberflugt.dk

ORDHAVEN www.auroraordhaven.dk

FLUGT http://flugt.wordpress.com

Odsherreds Kunstmuseum & Huset http://www.deluxe-catalog.com/146/2337/publication.html

Lauritz Harts http://www.deluxe-catalog.com/146/2450/publication.html

John Irving, Sidste nat i Twisted River, Diamanten

John Irving
i Diamantboghandlen 31.05.2010




Født 1942. Modtaget National Book Awards og en Oscar.
Var i Diamanten i anledning af hans seneste roman:
Sidste nat i Twisted River.

Romanen har været tyve år undervejs. Ender med titlen på bogen, sådan som i Garp. Irving siger: Only once before in The World According to Garp which was my fourth novel have I been able to insert the title of the novel into the last sentence. Strukturen i historien betyder meget for Irving. I starten er der et Bob Dylan citat. I sangene er der noget der går galt. Noget med at forlade byen. Løbe væk fra en dårlig fyr. Romanen handler også om at stikke af fra noget dårligt. Tilfældighedernes tilfældighed spiller ind og spiller pus. Irving levede back-stage i sin barndom. Lærte dér skuespil, spillere og publikum at kende - og hvad der virkede på scenen. Han skal kende fremtiden for sine figurer inden han begynder at skrive. Laver så en road map til romanen. Tænker ikke på hvad der skal ske i romanen, når han skriver, for det ved han på forhånd. Men det han tænker på er sproget og hvordan det virker. Han havde en stor forfatter og humanist Kurt Vonnegut (1922-2007) som lærer. Han fortalte Irving noget, som var specielt for ham, (men han fortalte det samme til alle, sagde Irving med et smil). Romanen er en slags hommage (hyldest) til Kurt Vonnegut. Han indgød alle forfatterspirer mod og håb til fremtiden. Han vidste hvad unge forfattere var bange for. "You may be lucky he said. And you beleved him - fortalte Irving. John Irving fortalte om sine bøger og også den sidste: Der er mange ulykker i mine bøger. Hvis du lever længe nok vil du forstå fra din barndom, hvorfor du er den voksne du er. Mellem barndom og voksenhed er der ulykkerne. Hvis historien jeg skriver ikke forskrækker mig selv, hvordan kan jeg så tro at læserne vil blive påvirket af teksten. Personer har mistet noget i hans historier. Der er forældreløse i bøgerne. Samtidig en barsk humor. Han opfatter sig selv i sine første bøger som a comic novellist. Han siger om sit forfatterskab: Jeg er nået den alder, hvor jeg ikke mere interesserer mig for min plads (litterært). Der er flere afsluttede værker bag mig end foran mig. Jeg er tilfreds med hvad jeg kan. Når jeg slutter en bog er der 2,3,4 nye jeg kan skrive bagefter, jeg ved bare ikke hvilken. Hvad vil du gøre de næste tre - fire år? Det er spændende. En slags musik der venter på mig. - Han udtrykte at Charles Dickens betød noget for ham. Og Gøg og Gogge. - Om ideer: Jeg underholdes ikke af ideer. Jeg var i barndommen i teatret og oplevede teatret fra back-stage. Jeg så skuespillerne øve. Og publikum reagere. Jeg er interesseret i psykologi, i følelser. Jeg kendte stykket bedre end publikum og så om stykket var godt ved at iagttage publikum. Lo publikum eller græd de ved slutningen af stykket var afgørende. Det følelsesmæssige var vigtigt. "It is about the emotionel things it matters". - En bog der kun har været i mine tanker i 6 år er usædvanligt for mig, men det er min nye bog som jeg skriver på. (Efter Sidste nat i Twisted River). Hvis jeg har slutningen på en historie ved jeg hvordan jeg kommer derhen. The fiction in the fiction.

Lindhardt & Ringhof forlag skriver om bogen Sidste nat i Twisted River: Romanen starter i 1954 i feltkøkkenet på en skovnings- og savværksboplads i den nordlige del af New Hampshire, hvor en ængstelig 12-årig dreng forveksler den lokale betjents kæreste med en bjørn - med katastrofale konsekvenser.
Både drengen og hans far må flygte fra Coos County til Boston, videre til det sydlige Vermont og til slut til Toronto - jagtet af den uforsonlige betjent. Deres eneste beskytter undervejs er en stærkt frihedssøgende skovarbejder, som gang på gang hjælper dem i deres fortvivlende flugt.
Historien bevæger sig geografisk og over tid, således at den foruden at være et rørende portræt af et far søn-forhold også bliver de seneste fem årtiers amerikanske historie.
Last Night in Twisted River udmærker sig ved at have John Irvings velkendte og elskede univers af personer og situationer, som både rummer stor komik og dyb alvor, og det hele fortalt med hans særlige stemme.

John Irving har bl.a. skrevet følgende romaner: Verden ifølge Garp (da.1980), Hotel New Hampshire (da. 1984), Æblemost reglementet (da. 1986), En bøn for Owen Meany (da. 1989), Barn af et Cirkus (da. 1994), Indtil jeg finder dig (da. 2005), Sidste nat i Twisted River (da. 2010).

C:Tommy Flugt