MØDE I FORFATTERFORENINGEN

MØDE I FORFATTERFORENINGEN

Af Tommy Flugt

Ligesom foråret blomstrer og springer ud, sådan også generalforsamlingerne. Jeg har nu været til to og en tredje venter, og det er ovenikøbet en stiftende. Men som sagt jeg har lige været til en årsforsamling i Dansk Forfatterforening og det er længe siden. Jeg er ikke den store besøger til min forenings gøremål. Jeg meldte mig ind i sin tid for mange år siden for at støtte foreningens virke med mit kontingent, og sådan har det været siden. På afstand følger jeg med og har arrangeret nogle enkle ting i årenes løb, hvor foreningen var medvirkende. Mere har jeg ikke brug for og det er godt sådan. Men i går lørdag fik jeg lyst til at deltage og spise med. Det blev en udmærket eftermiddag og aften.

Et forsøg på at se om der skete noget nyt i foreningen

 For det har jeg haft en fornemmelse af i et stykke tid, at det kunne være påtrængt. Og der er gang i fornyelsen. På flere måder. Mens noget naturligvis er ved det gamle, nemlig at jeg tilhører den dominerende gruppe på 27% fra 1940’erne. Og så falder procenten ellers derned ad årti efter årti (1950’erne= 20%, 1960’erne= 22%), 18% er under 45 år og 3% under 35år. Og det sidste er nok foreningens største problem. Der mangler nogle flere unge, men ellers er det som det skal være: Det er bedsteforældre generationen der tager slæbet og er aktive i foreningen. Dog er der kommet nye associerede medlemmer til inden for det sidste år og det er godt. Foreningen er nu på 1300 medlemmer, men må meget gerne vokse, derfor er der lavet en slags ambassadør ordning i foreningen, hvor udpegede forfattere skal medvirke til at få medlemmer til foreningen. Det er et fint initiativ, som hilses velkommen.

Dansk Forfatterforening og Gøgereden

Når man sammenligner med den forholdsvis nystartede gøgerede New Pub, som på et par år har fået 1600 medlemmer, ganske vist ikke betalende, så er der altså mulighed for at udvide den gamle hæderskronede Dansk Forfatterforening, som har alt det at byde på som gøgeungen ikke har. Derfor er mange derfra også medlemmer begge steder. Men endnu flere burde være det.

Hvordan man kan have en så stor og aktiv interesseorganisation ved siden af Dansk Forfatterforening bør man nok tænke lidt over i styrelsen. Og det ser ud til de har gjort det, for de har besluttet at lave en ny hjemmeside, fordi den gamle er forældet. Det er vi helt enige om. Desværre er der gået lidt tidsspilde i projektet, fordi en leverandør er sprunget fra og man skal finde en ny til opgaven. Tiden går og det sociale medie løber med initiativet lige nu. Det er dyrt at være ”fattig”, men man behøver jo ikke i vore digitale tider tabe initiativet, det er bare med at komme i gang. Jo hurtigere des bedre.

En litteratur tænketank

Ideen om en Tænketank om litteratur er i og for sig god nok, men når man så hører overvejelsernes sprog: En innovationsplatform. Og læser ordene: ”Der er brug for innovation og nytænkning, hvis vi skal udvikle nye koncepter og løsninger, som kan være med til at forbedre arbejds- og levevilkårene for danske forfattere, oversættere og illustratorer”, så svimler ordene lidt for en og man ser projektet blive for tungt og langvarigt inden den platform får hjemsted på nettet.

Det er oplagt at man må gøre noget for litteraturen og den udøvere. Der er ringe vilkår for at frembringe litteratur i Danmark, det er sagt så ofte før, men er ikke desto mindre stadig sandt. Få dyrker litteraturen og kunsten i dag. Og selvom man kan konstatere et utal af skribenter og kunstnere i Danmark, så er det ikke den store opmærksomhed der er omkring virket. For eksempel har den smalle kunst og litteratur ganske vanskelige vilkår, det er i hvert fald noget den kommende styrelse må tage op som en vigtig arbejdsopgave.

Decentrale forfatterforeninger

Der er kommet en forfatterafdeling i Århus, en i StORDstrømmen og en er på vej på Fyn. Det er gode decentrale initiativer, som er nødvendige for foreningen. For meget forfattervirke er foregået i København og i forfatterforeningen eller i Hald. At få forfattervirket forankret i det ganske land er en nødvendighed for at synliggøre forfatterens arbejde og virke. Så jo flere des bedre og det hjælper foreningen så med og har besluttet at forhøje støtten til de lokale afdelinger. Ikke et prangende beløb, men et brugbart. Flere forfatterarrangementer over hele landet vil være godt i en Danmark Læser tid, hvor man har kunnet finde mennesker og penge fra Kulturministeriets side til uddeling af 100.000 bøger over det ganske land og med mulighed for at downloade dem som e-bøger og lydbøger. Det er godt tænkt og iværksat. Og uden forfattere var projektet jo ikke istandsat. Men det er også en synligt bevis på, at der er behov for opmærksomhed omkring bogen, som er trængt og under opbrud i disse år. De gamle forlag er pressede og nye tendenser er undervejs. Alt dette er forfattere en del af.

Hvad der er vigtigt at holde fast i for forfatteren er, at fokusere på betydningen og værdien af forfatterarbejdet. I krisetider, som jeg finder vi befinder os i, er ordet af stor betydning. Det kritiske og vågne ord, der blander sig og medvirker i dette samfunds udvikling. Forandring kommer ikke af sig selv, der skal også forfatterord med på vejen. Et blankt papir, en kuglepen, computer/ iPad – og værdier skabes. Det er i grunden nok & nødvendigt for en forfatter. Alle de andre ting, såsom medvirken til Blixenprisen og festen er krymmel og overfladeglimmer, som hurtigt er glemt.

International udveksling

En smuk og ikke helt færdig gennemtænkt idé om en Bed & Breakfast ordning, hvor forfattere har hele verden kan overnatte hos andre forfattere for en fast pris af 20 euro pr. nat, er en charmerende idé og den har potentiale. Fokus på den personlige kontakt og en bedre, billigere og mere frugtbar måde at rejse på for forfattere, nye kontakter og venskaber kan opstå i nært kollegialt samvær. Den fangede mig helt klart og arbejdstitlen er god: ”Write’n’Sleep”

Når jeg kikker på kataloget af aktiviteter, tænker jeg på om foreningen ikke breder sig for meget. Lider den ikke af lidt oppustethed og kan den klare alle opgaverne og holde fokus på det egentlige, forfattergerningen? At beskære sine aktivitetsområder lidt var måske en overvejelse værd, nu røg så medvirken til det politiske marked på Bornholm, og det tror jeg er fornuftigt. Med hensyn til deltagelsen i erstatningen, nemlig Kulturmødet på Mors i august, virker det interessant og muligt at vise forfattervirket der, uden det drukner i et andet arrangement som på Bornholm.

Men det var generalforsamlingen og vi godkendte beretningen og valgte at den nye formand kunne fortsætte et par år til. Det nye hold til bestyrelsen vælges om nogle uger. Hvad jeg savnede på generalforsamlingen var vores kolleger Illustratorerne. Måske var de til stede, men de blev ikke drøftet og ikke nævnt. Det gjorde til gengæld den smalle litteratur. Den har det svært. Og en diskussion afslørede at der var delte meninger om dens fremtid. Er lyrikken røget ud med badevandet i forhold til en fremtidig digital biblioteksafgift? En ville vide det og en anden forsikrede at det ikke skete. Men hvorom alting er: pas godt på sprogets grundforskningsområde: Lyrikken. Den er livsnødvendig for en forfatterforening.

Afslutningsvis kom dagens bemærkning fra en kollega, der efter mange år trådte ud af foreningen: Egon Clausen. Han blev behørigt hyldet med en tale, en kuvert og blomster. I sin takketale, fortalte han om sit store og ”ubetydelige forfatterskab”, som han kaldte: ”Af Universel betydning i egen indbildning. ”

Og sådan føler de fleste forfattere nok også deres virke. Om ikke af universel, så dog at betydning for det danske samfund. Forfattere behøver ikke at gå med sænkede hoveder. Der vil altid være brug for deres virke. Tiden er ikke løbet fra forfatterskabet. Uret er ikke gået i stå. Der er liv i den gamle forening.

26.04.2015