Ny digtsamling: SPREDTE DIGTE Forfatterens nedslag Tommy Flugt AURORA 2022

Udkommer i november 2022.

                    Digtsamlingen er på 198 sider i a5 format og forfatterens 23'nde digtsamling.  

                    Se mere om forfatteren på Auroraordhaven

                    Forfatterebn er medlem af Dansk Forfatterforening & Dansk PEN.

                    

 

 

 Sange og historier skal der til. 

Her er adgang til begge dele: Link

Kik ind i naturen

og den kikker igen

til du trækker øjnene

væk husk øjeblikket

 

Et øjeblik

så I på hinanden

naturen og dig

som en stor familie

 

© Tommy Flugt

 

NOGET OM MIN DIGTNING

 

I de seneste mange år har jeg skrevet hver dag, og i de sidste par år har digtet, lyrikken eller poesien haft min opmærksomhed og på et tidspunkt fangede den mig ind, så den krævede al min opmærksomhed. Efterhånden tog digtet over. Jeg var ikke mere den der bestemte, men digtene bestemte hvornår og hvordan jeg skulle skrive dem. De kom stort set om natten og morgenen, så det var bare om at have pen og papir klar eller sidde ved computeren om morgen og skrive nattens noter eller morgenens ord ned som mere og mere kom i færdig digterisk form. I mine digte har jeg gjort mig nogle overvejelser om denne proces og skrevet om den. Alene i år er det blevet til tre digtsamlinger, to ret store og en normal digtsamling, sådan som de plejer at være OKTOBER. Den sidste og mindste blev også den største 424 sider 10x15 cm: MØRKETS LYS.

 

Selvom en ny samling er undervejs i begyndelsen af 2017 og blot kræver min opmærksomhed i begyndelsen af det nye år, så kan jeg mærke at min poetiske åre kræver ro og jeg må derfor afstå fra hvad jeg ellers har gjort det sidste år, udsendt et morgendigt på Facebook hver morgen. Mit sprog er ved at bevæge sig ad andre veje og jeg kan mærke, at det er en prosahistorie, der trækker i ordene. En historie der har ligget og arbejdet nogle år, men som nu med større styrke kræver sin forfatter. Så jeg er på vej over i prosaen og det er en helt anden sag end poesien. Den er mere lukket i sin skabelsesproces, så jeg må derover og være i det rum i fremtiden.

 

Derfor lukker jeg ned for digteriet på Facebook. Ikke at jeg lukker ned for poesien, men også den skal have ro. Sådan må det være. Der er tid for åbenhed og en nødvendig tid i koncentreret lukkethed.

 

Sidste digt/ Last poem

 

Nattens poesi

er borte til dagen og

klarheden kommer

 

Sproget lukker ned

overlader læseren

uden ord og trøst

 

Det er sidste digt

den allersidste gang hvor

du modtager ord

 

Hav det nu godt mens

vi er borte og sender

dig drømme og håb

 

Ordene kommer

og ordene de går nu

helt væk ordene

 

Ord der gemmer sig

husker den der fordybet

i digte læste dem

 

© Tommy Flugt

12.12.2016

 

 

MØRKETS LYS var den sidste, troede jeg. Men så kom digtsamlingerne SINDETS ARKÆOLOGI i slutningen af 2016 på 270 sider og en lille normal samling fra OKTOBER af samme navn på 60 sider. DER ER EN FASAN I BAGHAVEN på 250 sider kom i 2018 i starten. I slutning af året kom DEN BRÆNDENDE SOMMER på 150 sider.

 

Og så kom det jeg havde lagt op til, min con amore prosatekst i 2018 TIDENS KONGE Olufs Verden. Nu var det slut troede jeg, men der kom endnu en digtsamling: PORØSE GRÆNSER på 250 sider i slutningen af 2019.

 

Det må være nok nu, mener min skrivemaskine, min computer. Den gik ned med mand og mus, tekst og billeder og hvad man ellers har samlet på sin PC for en lille uge siden. Der er tilkaldt en reparatør som kommer i eftermiddag. Så får vi se om han kan genskabe mit store arkiv.

”Jeg råber med vand i munden: Hjælp!”

 

Og i eftermiddag håber jeg min data og computer reparatør kan klare problemerne med min tabte hukommelse og et tastatur der er slidt op og ikke kan huske alfabetet mere. Det skal fornys.

Og det skal jeg også. Så nu øver jeg mig på en reserve HP-computer. Det er som at begynde forfra.

Det skal man åbenbart en gang imellem – også i min alder.

 

Uden gamle tekster og ord må nye komme til. Verden er ung endnu.

 

Og endnu en digtsamling har set dagens lys i 2021. Følte trang til at se om jeg havde til en digtsamling i anledning af jeg snart rundede de firs. Og det viste sig der var nok og det blev til endnu en samling på 180 sider hos mit forlag trykker Blurb. Titlen blev min yndlingsfugl SOLSORT. Det blev til gengæld noget af en prøvelse at få den hjem. Blurb er et Los Angeles firma, som leverer digtopsætning og sender det færdige digt til trykning i England, hvorfra jeg så hidtil har modtaget det. Men jeg havde glemt at England var trådt ud af EU via deres Brexit og at det gav problemer med forsendelse, told og udlevering. På et tidspunkt var bøgerne kommet til Danmark, men kunne ikke udleveres før jeg havde oprettet toldforbindelse, og da jeg fik et firma UPS til at hente dem og levere ville de ikke aflevere uden at få kontanter. Hvem har kontanter på sig i vor tid? Så lykken blev at min kone på vej til tog kunne betale med Mobil Pay, og jeg kunne over netbanken bevise for chaufføren, at der nu var betalt. Og så fik jeg udleveret min nye digtsamling. Den 21 i rækken. Noget af et besvær de englændere har givet en. Men også lærerigt. Nu skifter jeg til et Hollandsk trykkeri fremover. Medmindre et dansk kan gøre det lige så godt. Og med det mener jeg, at det hele kan laves herhjemme fra og videresendes over internettet og så komme tilbage til mig ca. fjorten dage efter. Den proces er jeg blevet glad for. Her kontrollerer jeg selv alle forløb og har kun mig selv at takke for evt. skønhedsfejl.

 

Længe leve sproget og lyrikken.

 

 

© Tommy Flugt

12.12.2019 –12.12.21

5126 5643

SOLSORT

Digte af Tommy Flugt

2021

Bogen er på 180 sider og indeholder digte fra de sidste par år og essays iagttagelser og nødvendige indspark.

Digtene er iagttagelser af udviklingen i verden og selvindsigter i den sene aftenstund.

Digtene er kritiske og håbefulde.

https://www.blurb.com/b/10795773-solsort

Pris 299 kr. indbundet med omslag - Pdf: 150 kr.

Kan bestilles hos Aurora - Kastrupvej 31, 4300 Holbæk

5126 5643

IKONER TIL UNGDOMMEN

IKONER TIL UNGDOMMEN

Ungdommen har brug for et ikon, der forløser noget inde i den unge. Vi kender ikoner, billeder fra den religiøse verden, Jomfru Maria, Jesu. Kirkerne bruger i høj grad ikoniske billeder til at fremme deres virke. I øjeblikket ser jeg ikke noget lysende ikon for mig medmindre man vil hente inspiration fra et ungt svensk barn/voksen Greta Thunberg (født 2003). Hun har fået unge over hele verden til at råbe i takt: ”Det er ikke nok. Det er ikke nok” i protest mod den manglende miljøhandling fra de store og rige lande. Hun er og var en imponerende ung kvinde, som har fået taleplads på de største scener og forsamlinger i verden. Hun har som klimaaktivist og sin ”Skolestrejk for klimaet” virkelig forstået at sætte dagsordenen og sætte skub i handlingerne rundt omkring. Jeg skrev et digt om hende i min digtsamling Porøse grænser fra 2019: Kæmpende generation hedder digtet (s. 42-43) og det er tilegnet hende og den kæmpende ungdom.

I dag kan jeg se at digtet på en måde refererer til min egen situation som ung, hvor jeg i 1969 udgav digtet Desperat Generation som rummede kritik af at den voksne verden ikke forstod ungdommens uro. Men den desperate ungdom fik et ikon, som blev samlende for vor ungdom.

I tresserne var vi samlet om påskemarcherne fra Holbæk til København i protest mod atomkraft i Danmark. Senere forfærdedes vi over USA's krig i Vietnam. Og i den forbindelse dukkede Ernesto Guevara (1928-1967) op. Han var sammen med Fidel Castro med til at smide et korrupt styre ud af Cuba og slå imperialismens hovedskyldige USA ud af landet. Det var til stor inspiration for os unge i tresserne og halvfjerdserne.

Jeg skrev et digt: Sangen om Che Guevara som Lars Trier satte musik og sang til. Den blev indspillet på Den Danske Filmskole, en ca. 4. min musikfilm, som blev indspillet med Røde Mor musikmedlemmer: Ole Thilo, Lars og Troels Trier. I filmen vistes klip fra historiske begivenheder fra tiden, klippet rytmisk sammen til sangen. For nylig i forbindelse med en stor Røde Mor plakatudstilling på Odsherreds Kunstmuseum forærede jeg filmen til Museum Vestsjælland, som fik den digitaliseret og gjort let tilgængelig. Den kan nu ses og der kan lyttes til ikonet fra dengang Ernesto ’Che’ Guevara.

Han var inspirerende for mange unge mennesker over hele verden dengang. Og vi læste hans Dagbog som var blevet oversat og gik lige i lommen på os unge.

Ernesto ’Che’ Guevara blev en nøgleperson i den Cubanske revolution.

Han var født i Argentina i de højere samfundslag og var relativt privilegeret. Han udviklede i sin ungdom en interesse for Den spanske borgerkrig (1937-1939) hvor fascister under ledelse af general Franco kæmpede mod den demokratisk valgte republikanske regering. Ernestos familie arbejdede i et solidaritetsnetværk for republikanerne, og mange spanske flygtninge kom forbi til middag i familiens hjem.

I 1950-1951 gennemførte Ernesto to lange motorcykelture rundt i Sydamerika og Mellemamerika. Her så han fattigdom, ulighed og sult, som kom til at forme ham enormt. Han blev overbevist om at Latinamerikas fattigdom skyldtes Nordamerikas politiske og økonomiske dominans. Han mente at befolkningen i de enkelte lande skulle vælte deres korrupte regeringer og opbygge et samfund, der bekæmpede fattigdommen.

I 1953 blev han færdiguddannet som læge og boede i en periode i Guatemala. Her støttede han den socialistiske præsidents bestræbelser på at lave jordreformer, der gav landbrugsjord til de fattige bønder.

Overklassen og de velhavende bønder var imod, fordi reformen ville betyde at de mistede jord.

I den periode kom han i kontakt med Raul- og Fidel Castro. De var i landflygtighed efter et mislykket kupforsøg mod Batista som styrede Cuba. Men nu ville de to brødre tilbage til Cuba og kæmpe sammen med Oprørsgruppen 26. juli-bevægelsen, som de to var en del af. Ernesto Guevara deltog i mødet og under det fik han tilnavnet ’Che’. Det fulgte ham resten af livet.

Han sluttede sig til oprørsgruppen, fordi han fandt at Fidel Castro var en ekstraordinær personlighed.

I 1954 gennemførte højreorienterede officerer i Guatemalas hær et statskup med støtte fra amerikanske CIA og United Fruit Company. USA frygtede udviklingen i Latinamerika og støttede statskuppet og United Fruit Companys økonomiske interesser.

Militærkuppet overbeviste Che om nødvendigheden af at gribe til væbnet kamp. Og det gjorde han i Cuba sammen med 26.juli-bevægelsen og Fidel Castro. Han spillede en fremtrædende rolle i guerillakrigen fra 1956-1959 på Cuba og han beklædte adskillige høje poster i den efterfølgende administration og regering. Fra 1961-1965 var han chef for den cubanske nationalbank, diplomat og industriminister.

Herefter forsvandt han fra alle offentlige embeder og dukkede i 1966 op i Bolivia som leder af en guerilla. Projektet mislykkedes. Che blev fanget i kamp og efterfølgende dræbt og fremvist af det bolivianske militær i 1967.

Ernesto Che Guevaras liv og skæbne fik stor symbolsk betydning over hele verden pga hans personlige integritet og revolutionære idealisme. Og portrætter af ham blev ikoniske.

På dansk kan man læse hans Dagbog fra Bolivia 1968. Guerillakrig 1971 og om hans dannelsesrejse: Reje gennem Sydamerika. Optegnelser - på dansk 2000. Den er der lavet en fim om: The Motorcycle Diaries 2004.

Min musikfilm Sangen om Che Guevara fra 1970 med Lars Trier som sanger og komponist kan ses og høres her:

https://www.youtube.com/watch?v=aAIKKAt8gqw

© Tommy Flugt 25.08.2021

I 2022 kommer Røde Mor plakatudstillingen fra 2020 igen op, fordi den blev lukket ned pga Coronaen. Det sker på Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs.

Om at skrive til kvinden...

Egentlig kunne jeg tænke mig at skrive til kvinden, men i disse tider lader jeg være. Der er så mange misforståelser og krænkelser i tiden, at det er svært at få ørenlyd for blot den mindste tilnærmelse, som let vil kunne misforstås.

Og det er ikke min mening at krænke nogen. Slet ikke kvinden, som jeg har beundret i hele mit liv. Og været forelsket i. Synes der er noget ved kvinden, som jeg ikke kan finde hos manden, derfor er tiltrækningen så stor.

Min barndoms og ungdoms kvinder. Lige fra de små trippende ben over græsplænen til de større man gik efter, lagde spor ud til, fløjtede efter, sendte lange øjekast til og inviterede i biografen søndag eftermiddag.

Jeg er engang besvimet i en biograf ved siden at en pige jeg efterstræbte. Der var fuldt hus i biografen, så der var kun ståpladser tilbage. Og jeg stod ved siden af hende og kunne dufte hendes hår, da hun tog mig i hånden i mørket.

Så måtte jeg forlade biografen med et ildebefindende. Det var stærke sager dengang at møde sin udvalgte så tæt på. Det blev aldrig til mere, men det var nok til at sætte sig i erindringen. Og duften i mørket kan jeg stadig fornemme den dag i dag.

Der var andre kvinder at beundre. Stærke kvinder, kloge kvinder, kvinder der kan alt og er gode at snakke med og lytte til. Og kvinder der kan huske navne og fødselsdage og alt det der er væsentligt i forholdet til andre mennesker. Dem elsker jeg.

Og så var der mit livs flirt som 16årig i toget hvor den smukke ukendte og ældre sad overfor mig. Jeg læste og kikke lidt op. Vores øjne mødtes. Og mine knæ nåede hendes og trak sig tilbage. Og så mødtes de igen. Knæene og øjnene. Så gik hun.

Tydeligt at jeg havde en date. Men jeg blev siddende, følte en lille glæde indeni, vidste jeg var for ung, og da hun lidt senere kom ind og satte sig på pladsen, var hun fjern i blikket og vi mødtes ikke mere med knæene. Min første vellykkede flirt var overstået.

Og sådan har livet været. Flirten findes. Manden og kvinden er hinandens modpoler og evigt interessante at forholde sig til fordi vi i heldigste fald passer så godt til hinanden, når vi har fundet frem til lige netop dig og mig. Så kan alt lade sig gøre. Uden krænkelser.

© Tommy Flugt

09.10.2020

Forsvar for lyrikken

Forsvar for lyrikken

Den store forfatter Tage Skou-Hansen brød sig ikke om lyrikken, han mente at tiden, han er født i 1925-2015, var mere til prosaen og skrev et stort essay: Forsvar for prosaen (offentliggjort i 1950), hvori han forklarede hvorfor den var vigtig og lyrikken ikke havde hans fokus. Han argumenterede for det faktiske, det virkelige liv som grundlag for de menneskelige erfaringer midt i efterkrigens tid. Ansvaret går ikke ud på at frelse denne verden, men at erkende den, som den er, og herfra bidrage i tale og skrift. Digteren er forpligtet på sin oplevelse at anerkende tilværelsens vilkår som de er. Livet er livet værd og livet om at gøre. Der hvor digteren tager livsvilkåret på sig, bliver han et etisk handlende væsen.

Her var der et angreb på efterkrigstidens værdinihilisme, som sad i efterkrigstidens digtning. Der hvor digteren tager vilkårene på sig og træder i karakter, bliver mennesket et etisk handlende menneske. Ikke en venstre-højre ideologi, men et handlende menneske der gennem levet liv får et førstehåndskendskab til tilværelsens nødvendige værdier erhvervet og tilkæmpet gennem erfaringer, man tør stå ved. Alt det og meget mere blev Tage Skou-Hansens store prosa forfatterskab et vidnesbyrd om. Et nødvendigt forsvar for prosaen i efterkrigstiden, hvor så meget skulle samles op og gøres tilgængeligt for generationerne ovenpå anden verdenskrigs kaos. Han viste en nødvendig vej for prosaen.

Men svigtede han så lyrikken? Måske, måske ikke. Han skrev i sit essay følgende: »Lyrikken har jo altid været regnet for finere end prosaen, og det er i grunden mærkeligt, når man tænker på, hvor let det er at skrive lyrik«. Det var i Heretica-tiden. Og det besynderlige er at han senere blev medredaktør af tidsskriftet sammen med digteren Frank Jæger, som rystede formfuldendte vers ud af ærmet. Men det var også her han trådte ind på den litterære scene og i slutningen af halvtredserne udgav sin første succes roman: De nøgne træer. Dermed lagde han grunden til sit store romanværk om krigs- og efterkrigstiden. I 1978 fik han fortjent Det Danske Akademis Store Pris.

I en halv snes år var han højskolelærer på Askov Højskole. Der mødte jeg ham som elev og fik ham som lærer i netop lyrikken. Han var Mag. Art. i Almindelig og sammenlignende litteraturhistorie og en god fortæller. Han førte mig ind til digtningen, selvom han ikke selv brød sig så meget om lyrikken, men undervise i digtningen og modernismen var han god til, og det var hvad jeg havde brug for dengang, hvor jeg lige var kommet fra militæret og havde brug for en afklaring og genfinde en menneskelig betydning. Ordenes betydning og engagementet var det jeg mødte gennem ham. På Askov blev han mit Fyrtårn.

Og så skrev han betydelige romaner og essays og jeg fulgte ham på flere måder. Dels var jeg selv blevet underviser og inviterede ham ud til foredrag, så mine kursister også kunne opleve ham. Dels oplevede jeg ham på Vallekilde Højskole i fyldt sal fortælle om sin store romanserie om Holger Mikkelsen. Men debutromanen De nøgne Træer var min første store oplevelse. Den handlede om at tage stilling og at handle. Og om kærlighed. Den gik rent hjem og senere kunne jeg mærke dens betydning igennem mine elever. Der er nogle titler som knytter sig til væsentlige temaer i tiden: Medløberen var en særlig roman om denne problematik og senere kom Over stregen, som med betydelig indsigt beskrev tidens oprør, både forståeligt, men også hvor det gik over gevind. Det var en vigtig gerning i tiden, hvor venstreorienterede grupper havde svært ved at styre sig, især de borgerlige af arten. Som gammel modstandsmand havde han forståelse for oprørets nødvendighed, men også den nødvendige disciplin og det moralske ansvar forbundet dermed. Han havde forståelse for ungdommen og viste sig at være en god vejleder.

Og så var han også en god ven af digteren Klaus Rifbjerg. De debuterede næsten samtidig. Tage Skou-Hansen med De nøgne træer, roman 1957 og Undervejr med mig selv, digtsamling 1956 af Klaus Rifbjerg. Romanforfatteren, der ikke kunne med digte, fik livsvarigt venskab med en af Danmarks største digtere. Rifbjerg som fik mig til at åbne øjnene vidt op og trak en forlængelse til Morten Nielsen, der døde ung i fyrrerne med kun en digtsamling bag sig: Krigere uden våben. Hans digte læser jeg den dag i dag. Men også Frank Jæger. Han har skrevet vers som jeg kan udenad. Tom Kristensen, både romanen Hærværk og hans digte. Og hans anmeldelser i Politiken. De står for mig som noget af det bedste anmelderi. Han læste digte med indlevelse. Hvilket medførte at mine digtsamlinger voksede.

Klaus Rifbjerg var banebrydende. Den gamle klassiske digtning røg fløjten med hans optræden på scenen og det fik stor og drabelig betydning. Nye stemmer kom til og gamle fortonede sig. Bl.a. måtte Frank Jæger se sig slået ud i begyndelsen af tresserne pga modernismen. Der kom arbejder litteratur til og kvinderne skrev litteratur, digte. Hans Jørgen Nielsen lancerede attituderelativismen og snart var der alle mulige attituder og digte til. Et virvar af muligheder og inspirationer. Og jeg snusede til det hele, mens jeg læste litteratur på Universitetet KU og fraterniserede med tegnere og malere på Kunstakademiet. Lige indtil 1969 hvor jeg selv debuterede og kastede mig ud i kunsten, digtningen, grafikken, sange og udstillinger og skabte IMIKROSKOPET sammen med et par venner. Blev medlem af Røde Mor og lidt senere kom ind på Den Danske Filmskole og tog en uddannelse der. Belært af digtningen blev filmen en anden mulighed for at redigere billeder og fortælle i rytme som digte kan. Og sange og tekster kunne synges og tales ind på film. Pludselig var der lyrik og poesi overalt. Tiden havde store demonstrationer i tresserne. Her var prosaen ikke brugbar. Det skulle være hurtige og kontante tekster til store forsamlinger. Carl Scharnberg var tidens helt uofficielle skribent i tresserne. I halvfjerdserne var Røde Mor dem der lagte billeder og sange til tiden. Pludselig var lyrikken brugbar og acceptabel. Folk lyttede og sang med på Røde Mors sange. Og vi udstillede vores tidsplakater.

Selv holdt jeg lyrikken ved live i alle årene, men først efter arbejdslivets ophør har jeg med fuld kraft skrevet den ene digtsamling efter den anden. Digte kan noget, i kort form fortælle om tiden og den nødvendige eftertanke. I løbet af denne måned kommer min nye og sidste digtsamling PORØSE GRÆNSER. Den afrunder mit lange lyriske forløb. Mit intense, vedholdende forsvar for digtningen/ lyrikken. Der har efter prosatiden været brug for den har det vist sig. Lyrikken findes og lever.

© Tommy Flugt
12.11.2019

https://www.blurb.com/b/9728308-por-se-gr-nser